Mindre sukker i år

Roerne giver mindre sukker i år end sidste år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sukkerroerne på Lolland-Falster bliver i år til mindre sukker end sidste år. Det skriver DR Sjælland.

Sidste år lå da også over gennemsnittet med 464.000 ton sukker. Men alligevel er det en god sæson, siger teknisk direktør Jesper Thomassen fra Nordic Sugar.

- Absolut tilfredsstillende. Jeg synes, det er et flot resultat, vi har fået i år, siger han til DR Sjælland.

Samme arbejdsmængde

Nordic Sugar forventer at få 450.000 tons sukker ud af årets høst, hvilket er 14.000 tons sukker mindre end sidste år, men det betyder ikke mindre arbejde.

- Arbejdsindsatsen er cirka den samme, og derfor har vi også sådan cirka det samme antal medarbejdere som sidste år. Så det kører derud af på fulddrøn, og det går, som det skal, siger Jesper Thomassen om de to fabrikker i Nakskov og Nykøbing Falster.

Roekampagnen varer frem til 20. januar

Roehøsten kom lidt senere i gang i år. Derfor venter fabrikken, at roetransporten med tunge traktorer og fyldte vogne på Lolland og Falster - den såkaldte roekampagne fortsætter lidt ind i det nye år.

- Vi forventer, at vi stopper kampagnen på begge vores fabrikker omkring den 20. januar, måske et par dage efter, siger teknisk direktør på Nordic Sugar, Jesper Thomassen.


Nyhedsoverblik