"Julen varer længe - koster mange penge". Sådan lyder de sidste to linjer i den populære julesang "Højt fra træets grønne top".
Og noget tyder på at det bliver en dyr jul i år. I hvert fald viser Nordeas juleundersøgelse, at vi danskere samlet ventes at bruge omkring 800 millioner kroner mere på julen i år i forhold til sidste år.
Det samlede danske juleforbrug - altså både gaver, mad, pynt, tøj og julearrangementer - ventes i år at løbe op i 13,5 milliarder mod 12,7 milliarder sidste år.
Det er dog langt fra forbrugsfesten i 2006 og 2007.