Medaljeregn over regionen

Masser af gymnaster her fra regionen var repræsenteret, da Danmark i weekenden leverede imponerende resultater ved EM i TeamGym på Island.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

EM i gymnastikdisciplinen TeamGym blev en kæmpe succes set med danske og regionale øjne. Danmark sikrede sig medaljer i alle seks rækker, heraf fem af guld og en af bronze.

I juniorrækken var der guld til både dame-, herre- og mixholdet. Og hos seniorerne tog herre- og mixholdet guld, mens damerne vandt bronze.

Gymnaster fra både Slagelse, Næstved og Stevns var med til at skabe de imponerende resultater:

  • Lærke Mollerup, Junior Mix (Slagelse GF)
  • Emilie Mogensen, Senior Dame (Gymnastikefterskolen Stevns)
  • Sanne Christensen, Senior Dame (Herlufsholm GF)
  • Amanda Stegmann, Senior Mix (Herlufsholm GF)
  • Signe Friis Pedersen, Junior Pige (Herlufsholm GF)
  • Emilie Neerup Schneider Hansen, Junior Pige (Herlufsholm GF)

TeamGym er Danmarks største gymnastikdisciplin målt på udøvere. Gymnasterne dyster i to springdiscipliner og en rytmisk serie, hvor det samlede resultat i alle tre discipliner afgør den endelige score.

Omkring 500 gymnaster fra 14 nationer deltog i mesterskaberne foran tusindvis af publikummer i den islandske hovedstad Reykjavik.


Nyhedsoverblik