Mangler bleer, håndsprit og kanyler

Et nyt it-system betyder at der dagligt mangler livsvigtige hjælpemidler på sygehusene i Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er Ekstra Bladet, der har talt med en række ansatte på sygehusene i Region Sjælland. Og de fortæller om massive problemer på grund af det nye it-system.

-Nogle dage føler jeg, at jeg arbejder på et hospital i det gamle Østeuropa. Der er ikke en dag uden at der mangler noget, siger en anonym sygeplejerske til Ekstra Bladet.

Sygeplejerske Judith Themsen har valgt at stå frem med navn. Hun fortæller, at de hjælpemidler der bliver bestilt ofte ender med at komme i en forkert størrelse eller mængde. Og at der mangler iltmasker, bleer, forbindinger og håndsprit.

Lars Onsberg Henriksen, der er koncerndirektør i Region Sjælland, erkender at it-systemet ikke virker. Men sender aben videre til leverandøren IBM.

-Vi har ikke fået det, vi havde forventet hos IBM. Vi har fået en fejlbehæftet system og det har kostet os mange penge, siger koncerndirektøren til Ekstra Bladet.

Regionen overvejer ifølge avisen at kræve erstatning af IBM. 

 


Nyhedsoverblik