Mangel på lærlinge i industrien

I industrien kan man ikke genkende de mange historier om manglende praktikpladser. Her er det snarere den anden vej rundt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er op imod flere hundrede ledige praktikpladser inden for smede-, industritekniker- og gartner-faget rundt om i Danmark. Det er det paradoksale problem, industrien og gartnerierne står i samtidig med, at unge, erhvervsskoler og politikere nærmest skriger på flere praktikpladser. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Kan sagtens finde plads
- Vores fornemmelse er, at vi selv med hænderne i baglommen kunne gå ud lige nu og finde lærlinge-pladser til 10 industritekniker-elever, siger Kirsten Bach Larsen, uddannelseschef på Roskilde Tekniske Skoles afdeling for biler, metal, el og vvs.

Skolen har lige nu 58 elever på uddannelsen til industri-tekniker - i gamle dage maskinarbejder-uddannelsen.
Til sammenligning har skolen 250 automekaniker-elever. Mange af dem har så svært ved at finde lærlinge-pladser, at skolen lige nu har næsten 60 elever i skolepraktik. 

Ved for lidt
Billedet er det samme på Selandia i Slagelse, hvor der ud over industri-teknikere også er meget få unge på skolens smede-linje.

- Hele metal-branchen lider under, at ingen aner, hvad arbejdet går ud på i dag. Både de unge, deres forældre og vejledere får sig et chok, når de opdager, hvor meget af arbejdet, der eksempelvis går med at tegne, computerprogrammering eller overflade-bearbejdning, siger Jens Olsen, uddannelseschef på Selandias afdeling for strøm, styring og it til DAGBLADET Ringsted.


Nyhedsoverblik