Mange kan kræve penge retur fra DSB

Det har i mange år været muligt at købe internetadgang på DSB-toge. Men internetforbindelsen fungerer ofte ikke, og det ved DSB godt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

DSB har siden 2008 solgt internetadgang til passagerer velvidende om, at internet forbindelsen ikke fungerer optimalt. Det skriver MX.dk.

Mange har sikkert oplevet, at de ikke har haft en stabil internetforbindelse, selvom de har købt sig adgang på et DSB-tog. Derfor udgav metroxpress sig for at være en helt almindelig togpassager. De ville nemlig teste, om det var muligt at få pengene tilbage, hvis man havde købt internetforbindelse, der ikke virkede.

Avisens medarbejder klagede 3 gange i perioden 2012, 1013 og 2014. DSB og leverandøren TDC havde nemlig ikke leveret internet i de lovede antal timer.

Det blev i alt til en tilbagebetaling på 87 kroner.

- Hvis man har oplevet store problemer med vores internet i togene, kan man tage kontakt til vores kundeservice og få pengene tilbage, siger Christian Linnelyst, der er salgschef i DSB til metroxpress.

Forbrugerrådet Tænk fastslår også, at man har krav på at få sine penge retur, helt eller delvist, hvis man ikke har fået den ydelse, man har betalt for.

- Det er uforståeligt, at DSB og teleindustrien endnu ikke har fået internet ind i togene, for teknologien har været klar i mange år, siger Martin Salomon, chefkonsulent i Forbrugerrådet, som opfordrer politikerne til at gribe ind og stille krav til DSB.

Og fortsætter.

- Som forbruger står man undrende og måbende tilbage, men teleselskaberne og DSB er tilsyneladende ligeglade, siger han til metroxpress.

Men denne kritik Afviser Christian Linnelyst.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at få det til at ske, for vi kan have en stor konkurrencefordel ud af, at folk med en god internetforbindelse kan arbejde i togene,« siger han til metroxpress.

Han lover dog, at DSB og teleindustrien i mange år har prøvet at nå frem til en løsning på problemet. Han understreger, at de har viljen til at komme med et bedre tilbud til kunderne, men han kan ikke fortælle, hvornår de har en løsning på problemet.

 


Nyhedsoverblik