Mange giver ged i julegave

Især er geden en populær gave i Vordingborg. I Slagelse vil de hellere forære en skolebænk væk, og i Næstved er der fodbolde i julegaverne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du skal dog ikke være bekymret for, om der ligger en ged under dit eget juletræ i år. Det er nemlig sjællændernes indkøb af godgørende gaver fra Folkekirkens Nødhjælp, som viser, hvad det er populært at give i julegave til verdens fattigste.

Ifølge Sjællandske foretrækker 29 procent af sjællænderne at forære en ged væk. Mest populær er geden som gaveidé i Vordingborg og Ringsted.

Andre steder oplever Folkekirkens Nødhjælp en stigende interesse for at give alternative gaver som skolebænke, fodbolde, høns, bikuber, køkkenhaver og kondomer til verdens fattige.

- Samlet set blev der på landsplan givet 10.000 af de her gaver sidste år, og foreløbig ligger vi over det tal. Så det tegner godt, siger leder af "Giv en ged"-projektet hos Folkekirkens Nødhjælp Peter Rasmussen til Sjællandske.


Nyhedsoverblik