Mange flere får en førtidspension – i en kommune er antallet steget med over 200 procent

I 11 ud af 12 kommuner her i regionen er antallet af personer, der får førtidspension, stigende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Næstved Kommune er der 234 procent flere, der har fået tildelt førtidspension i 2018, end der var i 2014.

Dermed er Næstved en af de kommuner med den største stigning. 

Læs også
Frederik var dømt til førtidspension - nu er han blevet student med et 12-tal
Læs også
Frederik var dømt til førtidspension - nu er han blevet student med et 12-tal

Antallet af folk der får tilkendt førtidspension er på sit højeste siden førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2013 og gjorde det muligt at sende folk på såkaldte ressourceforløb, der kan vare i op til fem år.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Ressourceforløb afsluttes

Ifølge Næstveds jobcenterchef skyldes stigningen i tildelingen af førtidspensioner, at de femårige ressourceforløb nu løber ud:

- Det passer med at de ressourceforløb, vi har haft kørende rundt omkring i landet, er ved at komme til en afslutning nu, og så er det, at folk der ikke kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet, at de har fået en førtidspension, siger Torben Bahn Petersen, der er jobcenterchef i Næstved Kommune. 

foertidspensionist.jpg
Læs også
Arbejdsmarkedsforsker om førtidspension: Systemet bør være mere fleksibelt
foertidspensionist.jpg
Læs også
Arbejdsmarkedsforsker om førtidspension: Systemet bør være mere fleksibelt

Men er det så et tegn på, I har været for tilbageholdne med at tildele førtidspension?

- Jeg tænker, vi har fulgt førtidspensionsreformen i forhold til at finde ud af, om folk har noget rastarbejdsevne tilbage, så man kan altid diskutere, om det er for meget eller for lidt, fastslår jobcenterchefen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Næstveds jobcenterchef Torben Bahn Petersen mener ikke, kommunen har været for restriktive i forhold til at tilkende førtidspension de foregående år.
Næstveds jobcenterchef Torben Bahn Petersen mener ikke, kommunen har været for restriktive i forhold til at tilkende førtidspension de foregående år. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Førtidspension efter ni år

En af dem der fik tildelt førtidspension i 2018 er Elene Nielsen. Hendes opvækst har været præget af fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb, som har givet hende ar for livet.

Flere læger har vurderet, at hun er for syg til at passe et arbejde. Alligevel skulle det tage ni år og fem virksomhedspraktikker, før hun fik tildelt førtidspension.

quote Jeg gik jo mange år og var naiv og troede på, at systemet ville mig det bedste, og det fandt jeg ud af, at det ville de jo ikke

Elene Nielsen, førtidspensionist

Hun er glad for, der nu er flere, der får tildelt førtidspension, men hun mener også, det et tegn på, at kommunerne har været for restriktive i forhold til at tildele førtidspension de foregående år:

- Jeg gik jo mange år og var naiv og troede på, at systemet ville mig det bedste, og det fandt jeg ud af, at det ville de jo ikke, det handlede mere om at få forretningen til at køre rundt, siger hun.

VIDEO: Elene Nielsen er en af dem, der har kæmpet for at få førtidspension.

 

Kritik bakkes op

Den kritik bakkes op af Dansk Socialrådgiverforening:

- Der er ingen tvivl om, det er dyrt at have folk på offentlig forsørgelse, så man har jo håbet på, at man kunne klemme noget mere arbejdsevne ud af folk, og er der gået alt for vidt i mange tilfælde, siger Ditte Brøndum, der er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dansk Socialrådgiverforening mener, at kommunerne er gået for vidt i deres iver for at få syge borgere ud på arbejdsmarkedet.
Dansk Socialrådgiverforening mener, at kommunerne er gået for vidt i deres iver for at få syge borgere ud på arbejdsmarkedet. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Men Næstveds jobcenterchef afviser kritikken:

- Nu kan jeg jo kun tale for Næstved, og jeg synes egentlig, vi laver nogle gode ressourceforløb. Et ressourceforløb kan jo også være, at de faktisk ikke rigtig skal noget, fordi de skal give den enkelte borger fred, siger Torben Bahn Petersen og fortsætter:

Folketingssalen
Læs også
Regler for førtidspension tages op i folketinget:
Forening efterspørger lovændringer
Folketingssalen
Læs også
Regler for førtidspension tages op i folketinget:
Forening efterspørger lovændringer

- Så jeg tænker ikke, det har noget med økonomi at gøre, det har noget med det menneskelige at gøre, hvor jeg mener, at hvis man overhovedet kan være på et arbejdsmarked, at man så har bedst af at komme tilbage på arbejdsmarkedet, fastslår han.


Nyhedsoverblik