Mæslingeudbrud spreder sig på Sjælland

Statens Serum Institut har fundet yderligere to tilfælde af mæslinger hos personer på Syd- og Midtsjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den ene er en yngre mand fra Sydsjælland, skriver Statens Serum Institut i sit nyhedsbrev EPI-NYT onsdag.

Manden blev syg i sidste uge og blev indlagt på Slagelse Sygehus. Efterfølgende blev han så overflyttet til Infektionsmedicinsk Afdeling på Roskilde Sygehus.

quote - Der skal ikke meget til at smitte. Det kan være til en koncert, eller hvis de har kørt i offentlig transport med hinanden. 

Thea Kølsen Fischer, adjungeret professor og overlæge på Statens Serum Institut. 

Det andet tilfælde er en mand i 30'erne fra Midtsjælland. Han blev også syg i sidste uge og indlagt på Køge Sygehus. Han blev også overflyttet til Roskilde Sygehus, skriver seruminstituttet.

Begge personer er usikre på, om de har fået MFR vaccinen som børn.

Mæslinger 2
Læs også
Mæslinger i udbrud: Det skal du holde øje med
Mæslinger 2
Læs også
Mæslinger i udbrud: Det skal du holde øje med

Samme mæslingevirus som sidst

I begyndelsen af august konstaterede Statens Serum Institut også et tilfælde af mæslinger på Sjælland. Her var der tale om en mand, der havde været i Polen og var blevet smittet der.  Læs historien om det første udbrud her - og se en læge bedømme situationen her.

Den type mæslingevirus,som de to mænd er smittet med, er 100% identisk med den type, man fandt hos manden, der blev smittet i begyndelsen af måneden.

De to mænd, der blev smittet i sidste uge, har ikke været i udlandet og har heller ikke kendskab til, at de har været i kontakt med andre med mæslinger.

- Vi ved ikke, hvordan de er blevet smittet, men det er sandsynligt, at det er via den første person. Ind til videre passer det med geografien, siger Thea Kølsen Fischer, som er adjungeret professor og overlæge på Statens Serum Institut.

Hun henviser til, at alle tre tilfælde har været konstateret på sygehuse i Region Sjælland:

- Der skal ikke meget til at smitte. Det kan være til en koncert, eller hvis de har kørt i offentlig transport med hinanden. 

Statens Serum institut er sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed ved at optrevle, hvor de smittede personer har færdes, så man kan indkredse smitten.

Smittede skal undgå venteværelser

Tidligere var mæslinger en meget frygtet sygdom, der før den moderne medicins komme kostede flere hundrede børn livet hvert år. Og sygdommen kostede faktisk liv helt frem til 1980'erne, hvor vaccinationsprogrammet kom igang. Årsagen til, at dødstallet faldt er, at man kunne tilbyde intensiv behandling til svært syge børn.  

Sidste år var der et stort udbrud i 2016 i Berlin. her blev flere danskere smittet med sygdommen.

Hvis man tror, at man har fået mæslinger, så er det vigtigt, at man forsøger at begrænse smitten:

- Vi ønsker ikke at folk søger hen i venteværelserne hos læger og på sygehuse. hvis man tror, man har mæslinger og er rask nok til at ringe til sin læge, så er det bedre. Så kan lægen evt. komme ud at tage en prøve, eller man kan blive fragtet på sygehuset, siger Thea Kølsen Fischer til TV ØST.

Overlægen oplyser, at der er mæslingeudbrud i Danmark hvert år, men at det skal tages alvorligt.

- Det her er en sygdom, der kan forebygges ved, at man får vaccine imod den. Som voksen kan man blive rigtig syg af den, og det er rigtig. rigtig dyrt for samfundet, når sådan en sygdom spredes. Så ét tilfælde, er et tilfælde for meget, siger overlægen fra Serum Instituttet.

Instituttet oplyser desuden i sit nyhedsbrev, at man har modtaget yderligere to prøver, som også er ved at blive undersøgt for mæslinger.​

Ifølge Thea Kølsen Fischer kommer der svar på dem senere onsdag.

Læger skal være ekstra opmærksomme

Statens Serum Intsitut opfordrer læger - især på Sjælland - til at være særligt opmærksomme på patienter, der præsenterer sig med symptiomer, der passer på symptomerne ved mæslinger.

- Vi er i gang med at sende en vejledning ud til AMK (Akut Medicinsk Koordinering, red.) i Region Sjælland . Vi orienterer også lægevagten, så de kan være opmærksomme ved opkald fra patienter, der kan have symptomer. Så er det vigtigt, at de bliver tilset i deres eget hjem, så de ikke møder op hos lægen og hospitalerne, hvor de kan smitte andre, siger Anette Lykke Petri, Chef, Tilsyn og Rådgivning Øst.

MÆSLINGER

  • Mæslinger er den mest smitsomme børnesygdom og skyldes smitte med et virus (morbillivirus).
     
  • Forløbet af mæslinger kan variere fra et relativt mildt forløb med udslæt og feber til alvorlig sygdom med betændelse af hjernehinderne. I de alvorligste tilfælde er mæslinger livstruende, og i udviklingslandene er mæslinger en vigtig årsag til børnedødsfald. I Europa ender hvert fjerde til femte mæslingetilfælde i barnealderen med hospitalsindlæggelse.
     
  • Med en effektiv vaccine mod mæslinger er det lykkes at bringe forekomsten af mæslinger ned på verdensplan, Mæslinger forekommer dog mange steder i verden, herunder dele af Europa hvor der ikke er tilstrækkelig tilslutning til vaccinationsprogrammet. Også i Danmark ses med mellemrum mæslingetilfælde  grundet for lav vaccinationsdækning.

Kilde: Statens Serum Institut

 


Nyhedsoverblik