Mælke-oblaten er tilbage

Arla genindfører plasticdimser under skruelågene på mælkekartoner. De ekstra låg genindføres kun midlertidig, lover marketingdirektør

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er udsigt til mælkesjatter på bordet og ondt i fingrene de kommende uger. Det skriver DR-Sjælland.

Arla har nemlig genindført nogle besværlige plasticdimser under skruelågene på mælkekartonerne.

- Det er brandærgerligt. Jeg ved, at det er chikane for forbrugerne, siger marketingdirektør hos Arla, Jesper Friis til DR-Sjælland.

Det ekstra låg er nødvendigt fordi leverandøren har problemer med, at de almindelige skruelåg sidder alt for stramt.

Løsningen med små plasticdimser under skruelågene var udsat for massiv kritik sidste forår, hvor plastic-oblaten blev brugt i tre måneder.

I følge marketingdirektør Jesper Friis fra Arla vil den lille plasticdims være væk fra kartonerne lige efter påske.


Nyhedsoverblik