Lolland-Falster skal sælges på herregårdene

Sydhavsøerne vil sætte fokus på herregårdskulturen i nyt turistprojekt

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er rigtig mange herregårde på Lolland og Falster - og det skal trække turister til.

Ifølge Berlingske Tidende vil landsdelen nu gøre ekstra meget ud af det faktum at øerne faktisk har ti procent af Danmarks herregårde - på trods af at de kun udgør 4% af hele landet

Tretten herregårdsejere og Rewentlov-museet vil i de kommende to år etablere formidlingsprojektet Herregårdsdage, der ikke blot vil sætte fokus på parkerne og de store, smukke bygninger - men også på det liv der leves - og på herregårdenes tilbud til turisterne om musik, dans og bordets glæder