Lokale regnbyger og stedvis kuling erstatter bagende sol

Sommerdagene er forbi for en stund. Temperaturerne falder til mellem 16 og 21 grader med mulighed for byger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Køligere luft og lokale regnbyger erstatter nu den seneste tids bagende sol og 25 grader.

Allerede i dag, mandag, skifter vejret.

- Det højtryk, vi har set i et stykke tid, er væk. I stedet vil et lavtryk passere Skandinavien sydover, og det vil få køligere luft til at strømme nedover landet fra vest og nordvest, siger Martin Lindberg, der er vagthavende ved DMI.

Mandag vil være stort set tørt, men med enkelte undtagelser i Nordjylland.

quote Vi må håbe for landmændene og den tørre jord, at der kommer lidt mere regn efter den tørre periode, vi har haft indtil nu

Martin Lindberg, vagthavende ved DMI

- Vi vil se ret mange skyer især vest på og kun lidt sol i det meste af Jylland. Derudover vil den kraftige vind fra Nordsøen tage til, så det især i Jylland bliver køligere, siger Martin Lindberg.

Vinden bliver frisk ved kysterne med stedvis kuling ved Vestkysten. 

regn
Læs også
Første regnvejr i længere tid - her faldt der mest
regn
Læs også
Første regnvejr i længere tid - her faldt der mest

- Mandag vil temperaturerne være mellem 16 og 21 grader, dog varmest i den sydøstlige del af landet og tirsdag nogle grader varmere, lyder det fra DMI.

17 til 21 grader

Onsdag bliver den mest solrige dag, dog fortsat med lokale byger og kølige vinde på den jyske vestkyst.

Torsdag forventes tusindvis af mennesker at strømme mod Folkemødet på solskinsøen Bornholm. Men sol er der ikke meget af den første dag.

- Torsdag vil et dybt lavtryk lægge sig vest for de norske have. Det vil påvirke vejret i Danmark, som trods nogen eller lidt sol vil få skyer og regn i den østlige del af landet, siger Martin Lindberg og tilføjer:

- Men temperaturer på mellem 17 og 21 grader vil være helt behageligt efter den dundrende varme, vi har oplevet indtil nu. 

Læs også
Odsherred skrotter Blå Flag og har nu hejst sit eget
Læs også
Odsherred skrotter Blå Flag og har nu hejst sit eget

Torsdag aften og natten til fredag vil en frontpassage sørge for stedvis regn.

- Vi må håbe for landmændene og den tørre jord, at der kommer lidt mere regn efter den tørre periode, vi har haft indtil nu, siger Martin Lindberg.


Nyhedsoverblik