Lokale politikredse topper i antallet af opfølgninger hos borgere: - Det giver en tryghed, at politiet kommer

De to politikredse her i området har foretaget flest tryghedsopfølgninger hos borgerne i det første halvår af 2019.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det giver en tryghed, at politiet kommer. Det gør det altså bare.

Sådan lyder det fra Lizette Gullberg fra Næstved, som tilbage i maj måned fik brug for politiet. Her havde en blotter nemlig opholdt sig i hendes have. Politiet undersøgte haven, men fandt ikke frem til blotteren. Et par dage senere fik Lizette Gullberg dog besøg af politiet igen. En såkaldt tryghedsopfølgning.

Tryghedsopfølgningerne er et koncept, der er startet hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Politikredsen foretog 1.009 opfølgninger i det første halvår af 2019, mens Midt- og Vestsjællands Politi topper listen med 1.178 opfølgninger.

quote Det fortæller noget om, at politiet tager det alvorligt og følger op på sagen og taler med borgeren

Lizette Gullberg fra Næstved

Det seneste halve år har landets politikredse foretaget flere end 5.000 tryghedsopfølgninger hos borgere.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

- Det fortæller noget om, at politiet tager det alvorligt og følger op på sagen og taler med borgeren. Jeg fik endda også hans kort, så jeg kunne komme i kontakt med ham, siger Lizette Gullberg.

Resten af landet følger trop

Siden 2018 har landets politikredse foretaget tryghedsopfølgningerne. Det kan enten foregå telefonisk eller ved at betjenten møder op hos borgeren.

- Vi har rigtig gode erfaringer med vores tryghedsopfølgninger her hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Vi får nyttig information fra borgeren og samtidig oplever han eller hun forhåbentlig, at vi tager deres bekymring alvorligt. For det gør vi, lyder det fra Allan Holm, der er vicepolitiinspektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, i pressemeddelelsen.

foto-politi-spritkontrol_20.jpg
Læs også
Politiet i stor kontrol – sol og sommer giver flere spritulykker
foto-politi-spritkontrol_20.jpg
Læs også
Politiet i stor kontrol – sol og sommer giver flere spritulykker

Og siden Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi begyndte med opfølgningerne, har resten af landets politikredse altså fulgt trop.

- Tryghedsopfølgningerne er et vigtigt redskab i det daglige politiarbejde. De er med til, at vi kommer tættere på borgere og ikke mindst, at de føler sig hørt og taget alvorligt. Det er et vigtigt led i at skabe tryghed, siger chefen for Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, politiinspektør Tenna Wilbert, i meddelelsen.


Nyhedsoverblik