Lokal Venstre-formand opfordrer Ellemann til at komme ud af busken

Jakob Ellemann-Jensen bør melde klart ud, om han er kandidat til formandsposten, mener lokalformand fra Sorø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg har det sådan: Kom ud af busken.

Sådan lyder opfordringen til Jakob Ellemann-Jensen (V) fra lokalformand for Venstre i Sorø Jørgen Larsen.

Udmeldingen kommer, efter Venstre i Region Sjælland holdt møde onsdag aften. Her blev formandsposten i Venstre diskuteret.

Lars Løkke
Læs også
Måling blandt Venstre-vælgere - flest peger på Løkke
Lars Løkke
Læs også
Måling blandt Venstre-vælgere - flest peger på Løkke

- Vi havde en snak om, hvorvidt der kommer flere kandidater, for lige nu har vi kun én, og det er Løkke. Så har pressen nævnt en masse mennesker, men de har jo ikke meldt sig endnu. Derfor kan vi jo ikke tage endeligt stilling til, hvad der skal ske, siger Jørgen Larsen til Politiken.

Ellemann undviger at forholde sig til formandspost

quote Cirkushesten optræder ikke i dag

Jakob Ellemann-Jensen (V), politisk ordfører

Mandag morgen udtalte Jakob Ellemann-Jensen, at han ville stemme på Lars Løkke Rasmussen som formand for Venstre.

Men efter Venstre i Region Midtjylland og flere folketingsmedlemmer i denne uge har ønsket V-ledelsens afgang, har formandsduoen ikke modtaget megen åben støtte fra Ellemann-Jensen. Direkte adspurgt havde Ellemann-Jensen ingen kommentar til, om han er en mulig arvtager til posten.

Partiet var samlet til gruppemøde onsdag, hvor Jakob Ellemann-Jensen også undveg at forholde sig til formandskabet.

- Cirkushesten optræder ikke i dag, lød Jakob Ellemann-Jensens svar til pressen.

Lokalformand: Alle kandidater bør melde klart ud

Jakob Ellemann-Jensens tilbageholdenhed huer ikke Jørgen Larsen. Han mener, at baglandet har brug for at vide, om der er en ny formandskandidat i spil.

Lars Løkke og Kristian Jensen
Læs også
Uro i partiledelse - Venstre i Region Sjælland mødes i aften
Lars Løkke og Kristian Jensen
Læs også
Uro i partiledelse - Venstre i Region Sjælland mødes i aften

- Det her er noget strudse-agtigt noget, man har gang i. Det er også en appel til Jakob Ellemann-Jensen. Meld dog klart ud. Om han gør det i dag eller om 14 dage. Diskussionen bliver ved med at køre, og vi har brug for at vide, hvad valget står mellem, siger Jørgen Larsen.

quote Det her er noget strudse-agtigt noget, man har gang i

Jørgen Larsen, lokalformand for Venstre i Sorø

Han mener, at det samme gør sig gældende for Stephanie Lose og Søren Gade, der også har været nævnt i medierne.

Lækket mail møder kritik

Venstre i Region Sjælland var samlet onsdag aften, hvor de igennem tre timter diskuterede den fremtidige ledelse i partier.

Det var ikke meget, Venstre i Region Sjælland ville fortælle efter deres møde onsdag aften.

Da formanden og næstformanden mødte pressen efter mødet, var det en noget stiltiende udmelding, der kom. Men en intern mail fra en af kredsenes formænd viser, at de 17 kommuneforeningsformænd vil af med Venstres næstformand, Kristian Jensen (V).

kristian jensen
Læs også
Intern mail fra hemmeligt møde - Region Sjælland vil af med Kristian Jensen
kristian jensen
Læs også
Intern mail fra hemmeligt møde - Region Sjælland vil af med Kristian Jensen

I mailen, som Berlingske er i besiddelse af, fremgår det, at der var to lige store grupper med to forskellige holdninger. Den ene holdning var, at partiformand Lars Løkke Rasmussen (V) skal fortsætte, og at næstformand Kristian Jensen skal ud. Den anden holdning var, at både Løkke og Jensen skal ud.

Og den lækkede mail kom bag på flere lokale kommuneforeningsformænd. 

- Vi havde lavet en aftale om først at kommunikere med pressen efter hovedbestyrelsesmødet, men det er der åbenbart nogen, der ikke kan holde, siger Malene Louise Snedgaard, der er kommuneforeningsformand i Faxe.

Lars Gormsen, der er kommuneforeningsformand i Ringsted, valgte også at udtale sig om den lækkede mail.

- Det er altid dejligt, når ens såkaldte venner ikke kan holde sin kæft, siger han ironisk til TV2 ØST.

- Men jeg plejer at holde mine aftaler. Når vi er blevet bedt om at holde vores kæft, så gør vi det, tilføjer han.


Nyhedsoverblik