Listeriafund i endnu en rullepølse

Der er fundet Listeria i Princip rullepølse solgt i Bilka og Føtex butikker i hele landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Endnu engang er der fundet Listeria i rullepølse. Denne gang er det virksomheden Defeco A/S, som i prøver fra en egenkontrol har fundet bakterien i deres Princip rullepølse. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Produkterne er mærket med mindst holdbar til datoerne 24/12-2014 og 29/12-2014, og de er solgt i Bilka og Føtex butikker i hele landet.

Har du en pakke rullepølse, der indeholder ovenstående information, skal den kasseres eller leveres tilbage, da Listeria kan forårsage influenzalignende symptomer såsom feber og hovedpine. I sjældne tilfælde kan listeria forårsage meningitis og blodforgiftning.

16 afgået ved døden

I august blev der fundet Listeria i madvarer fra Jørn A. Rullepølser i hele landet. Ud af 38 listeriasmittede er 16 afgået ved døden inden for 30 dage, efter at de blev smittet, fremgik det i september af en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen.

Det har tidligere været fremme, at 7 af de listeriasmittede kom fra Region Sjælland. 5 af de personer, der har mistet livet, har alle sammen været indlagt på sygehuse her i regionen. Det drejer sig om sygehusene i Næstved, Slagelse, Nykøbing Falster og psykiatrien i Vordingborg, men da de også fejlede andre ting, ved man ikke med sikkerhed, om døsfaldene skyldtes listeriabakterien.


Nyhedsoverblik