Lev Livet: Mød de seks udvalgte

Lige om lidt går Lev Livet i luften igen med seks nye spændende mennesker. Blandt andet en glarmester, en spædbarnsterapeut og en pædagogisk leder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når vi mandag sender første afsnit af efterårets Lev Livet, får man for første gang et glimt af vores spritnye deltagere. Og du kan godt glæde dig. De seks udvalgte er ikke alene spændende mennesker - de er også vidt forskellige. Til fælles har de dog, at de alle er super motiverede for at tage permanent afsked med deres dårlige livsstil:

Brian Sønderbye
Brian er fra Tølløse nær Holbæk, og han er selvstændig glarmester. Han vejer 128,8 kg og vil gerne have vægten ned, så han kan blive en mere energisk mand og far. Brian er 40 år.

Ida Petersen
Ida bor i Nakskov på Lolland. Hun er tandklinikassistent og flokkens yngste med sine 27 år. Hun drømmer om at få børn, men tør ikke pga. af de skavanker hendes 116 kg giver hende.  

Karina Korczak
Karina drømmer om at være tynd, men hun har én stor svaghed, der gør det svært: Hun spiser i smug. Karina er 37 år og bor i Nørre Alslev på Falster med sin mand og børn. Hun arbejder til dagligt som SOSU-hjælper. Hendes startvægt er 106 kg. 

Karoline Lindberg
Karoline er 37 år, og hun er også fra Tølløse. Karolines store problem er - ifølge hende selv - at hun spiser på sine følelser. Og Karoline ved, hvad hun snakker om. Karoline er nemlig spædbarnsterapeut. Hun bor sammen med sin mand og sine to børn og vejer 131,4 kg.

Steffen Madsen
Steffen er 51 år og flokkens alderspræsident. Han er fra Vemmelev nær Slagelse og arbejder som pædagogisk leder i Sorø kommune. Tidligere arbejdede Steffen i Søværnet, men da han startede på pædagogseminariet, stoppede han med at bevæge sig. Hans startvægt er 103,8 kg.

Tanja Raun
Tanja er fra Fuglebjerg nordvest for Næstved og er jobsøgende. Hun er 38 år, er gift og har 3 piger. Sidste år gik hun til psykolog 6 gange, og hun er rigtigt træt af at være den tykke mor. Tanja vejer 104,5 kg.

Tænd tv'et tirsdag
Mød de seks for første gang på tirsdag kl. 19.45 og følg dem henover efteråret, hvor de ved hjælp af Birgitte Nymanns Lev Livet-kur for alvor får gjort indhug i de mange ekstra kilo. Og husk, at du selv kan følge kuren i Klub Lev Livet.

Ønsker du have flere deltaljer om deltagerne, kan du klikke her.


Nyhedsoverblik