¨

Legetøjskæde konkurs – her holder butikkerne åbent året ud

Årsagen til, at selskabet går konkurs, skyldes ifølge selskabet selv øget digitalisering, flere konkurrenter og ændrede legevaner hos børn. Foto: Leif Jørgensen (https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Kronen_-_BR.jpg)

Selskabet Top-Toy, der står bag legetøjsbutikkerne Fætter BR og Toys"R"Us, er erklæret konkurs. Nogle butikker har stadig åbent året ud.

Top-Toy blev fredag erklæret konkurs.

Det bekræftede selskabet i en pressemeddelelse.

- Vi var kommet langt, havde fået godkendt vores plan og har arbejdet i døgndrift på at skabe rammerne for en rekonstruktion af Top-Toy.

- Men i dag må vi erkende, at vi på grund af et svigtende julesalg ikke længere er i stand til at fortsætte rekonstruktionen, udtalte Top-Toys administrerende direktør, Per Sigvardsson.

Disse butikker holder åbent året ud:

Fætter BR i Nykøbing Falster

 

Toys”R”US i Næstved, Slagelse og Holbæk

 

Kilde: Top-Toy

3.000 ansatte fyret

Årsagen til, at selskabet går konkurs, skyldes ifølge selskabet selv øget digitalisering, flere konkurrenter og ændrede legevaner hos børn.

Top-Toy driver 226 Fætter BR-butikker og 72 Toys"R"Us-varehuse i Norden.

Fungerende pressetalsmand Lars Bo Kirk oplyser til Ritzau, at flere end 3000 medarbejdere i de to legetøjskæder fredag er blevet sagt op i forbindelse med konkursen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App