Landmænd stævner staten for randzonelov

Kompensationen for den forkætrede randzonelov er alt for lav, mener organisationen Landbrug og Fødevarer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 Om ganske kort tid dumper der en stævning ind hos staten fra vrede danske landmænd.

Landmændene er rasende over, at de ikke får mere end 95 millioner kroner i kompensation for den udskældte randzonelov, som de mener bærer præg af ekspropriation.  Det siger viceformand Henrik Frandsen fra landbrugets erhvervsorganisation, Landbrug og Fødevarer.

  - Vi har allerede et arbejde i gang, hvor vi forbereder en retssag på landmændenes vegne mod staten, og det arbejde fortsætter. At man sætter satserne yderligere 500 kroner ned, gør bare, at vi står endnu bedre i den retssag, siger Henrik Frandsen.

De i alt 95,6 millioner kroner årligt i kompensation skal sikre, at landmændene ikke mister penge, når op til 10 meter brede arealer langs vandløb og søer bliver afskåret fra at blive brugt til at dyrke afgrøder samt sprøjte og gøde jorden fra 1. september.

Beløbet er mindre end det, den tidligere regering tilbød. VK-regeringen lovede 2600 kroner per hektar for dyrkede arealer og 1600 kroner for græsarealer.

- Det beløb, man gik ud fra, var for lavt i forvejen, så nu bliver det endnu lavere. Vi kræver, at vi får en erstatning én gang for alle, så det værditab, landmanden har, bliver erstattet, så han står lige godt - før og efter loven træder i kraft, siger Henrik Frandsen.

Landbrug og Fødevarer frygter, at hvis landmændene ikke bliver kompenseret en gang for alle, vil en fremtidig regering blot stryge kompensationen.

 Ifølge fødevareminister Mette Gjerskov (S) har landbruget ikke krav på at få kompensation

 - Men jeg synes, det er rimeligt, at de får en kompensation og en indkøringsfase, hvor de slipper for bøder det første år, hvis der er tvivl om, hvor randzonerne skal ligge, siger hun.


Nyhedsoverblik