Landmænd er klar til at boykotte ny miljølov

Landbrugsorganisation opfordrer deres medlemmer til at boykotte randzonelov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug, BL, opfordrer nu utvetydigt sine 4.000 medlemmer til at boykotte den omstridte lov om randzoner, som træder i kraft den 1. september, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

BL forsikrer tilmed sine medlemmer om, at de trygt kan bryde loven uden at risikere bøder.

Begrundelsen er, at organisationen på vegne af alle sine medlemmer har stævnet staten med påstand om, at vandplanerne - og herunder randzonerne - er ulovlige.
Ulovlige retsregler er det ikke strafbart at bryde, lyder argumentationen fra BL.

- Vi har anlagt sagen på vegne af alle vores medlemmer. Indtil sagen er afgjort, kan de roligt lade være med at udlægge randzoner. Det vil ikke udløse bøder, mener Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Søren Højgaard Mørup, dr. jur., professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet, vurderer imidlertid, at landmændene løber en betydelig risiko, hvis de følger anbefalingen om at boykotte randzonerne.

Trods risikoen for bøder er mange landmænd tilsyneladende parate til at boykotte reglerne om randzoner.


Nyhedsoverblik