¨

Landevejskroerne kan få kongekronen tilbage

00:59

Det har været ulovligt i 104 år for kongelige privilegerede kroer at bruge kongekronen som symbol. Det vil kulturministeren ændre med nyt lovforslag.

I 2014 sendte Rigsarkivet et oplysningsbrev ud til flere hundrede kroer, hvor de opfordrede dem til at bruge den lovlige kongekrone, den åbne krone, og stoppe deres brug af lukkede kroner på bygninger og hjemmesider i løbet af 2014.

De gjorde det klart i brevet, at hvis der sidder en gammel lukket krone fra før 1912 i muren, må kroerne beholde den. Men beskeden var ikke til at misforstå: Stop med at misbruge kongekronen – brug eventuelt den åbne.

På tidspunktet for brevet havde ejeren af Rønnede Kro på Sydsjælland netop lige restaureret kroen for et kæmpe pengebeløb.

Det indbefattede en lukket kongekrone på facaden akkompagneret af ordene: ’Kongelig privilegeret’. Og den daværende forpagter René Arnholt Jacobsen mente, at det var en overreaktion at sende sådan et brev ud.

 

Den åbne krone er fuldt ud lovlig for kroerne at anvende. Hvorimod den lukkede krone været ulovlig at anvende siden 1912.

 

Har været ulovligt i 104 år

Der var dog ikke noget at komme efter for René Arnholt Jacobsen eller nogle af de andre kroejere.

For det har siden år 1912 været ulovligt for kongeligt privilegerede kroejere at anvende kongekronen som symbol på den privilegerede status. Derfor valgte man også efterfølgende  på den Sydsjællandske kro at efterkomme kravet om at fjerne kronen.

Men nu vil kulturministeren åbne op for muligheden om at kunne benytte den lukkede krone igen.

Ny lov er på vej

Kulturminister Bertel Haarder (V) har fremsat et lovforslag, der skal ændre på praksissen, om at man ikke må benytte den lukkede kongekrone.

Derimod skal det være muligt for de enkelte foreninger, virksomheder og landevejskroer, der traditionelt har anvendt kongekronen som en del af et logo, at gøre det igen.

- Jeg er glad for nu at præsentere et lovforslag for Folketinget, som giver de tidligere privilegerede landevejskroer mulighed for at fortsætte en gammel tradition for at bruge kongekronen som symbol. De gamle kroer er jo ligefrem blevet en del af vores kulturarv, siger Bertel Haarder (V) i en pressemeddelelse.

Lovforslaget lægger op til, at landevejskroerne kan ansøge om brug af kronen. Det er dog ikke uden betingelser.

- Der vil være en lang række kroer, som i rigtig mange år har brugt den lukkede kongekrone - det er den, det handler om - og det vil de kunne blive ved med, hvis de er meget gamle, og hvis de stadig fremtræder, som de altid har gjort, siger kulturministeren.

Rønnede Kro er både gammel og fremtræder som den smukke gamle kro, den er. Dermed er det nu muligt for de nye forpagtere af kroen, Silje Brenna og Jonas Mikkelsen fra Hotel Frederiksminde, at søge om anvendelse af kronen igen.

Selv er de dog rimeligt afslappede omkring det.

- Hvis det bliver aktuelt at kunne søge om det, så må vi på det til den tid. Det har jeg ikke spekuleret over endnu, siger Silje Brenna, direktør på Rønnede Kro.

 

Kongelig priviligeret kro

Begrebet kongelig priviligeret kro stammer tilbage fra middelalderen. De priviligerede kroer lå langs landevejene og skulle sørge for at de rejsende kunne få overnatning og forsyninger.

Der måtte maksimum være 4 mil - svarende til 40 kilometer - imellem kronerne. Det var den, afstand en hest kunne holde til at rejse på en dag. 

Den første danske kro, som fik sit kongelige privilegium, var Bromølle Kro på Sjælland i året 1198.

Kromandens løn for at tage imod de vejfarende var i første omgang:
  • At få lov til at brænde brændevin
  • At brygge øl og bage brød til salg - såvel i huset, som ud af huset
  • Fritagelse fra borgerlige ombud, herunder også fritagelse for indkvartering af soldater.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App