Landets dårligste kommunale hjemmesider

Flere af regionens kommuner har nogle uoverskuelige og dårlige hjemmesider.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Både Slagelse, Vordingborg, Faxe og Kalundborg kommune er på en kedelig top 20 over landets dårligste kommunale hjemmesider. Det skriver Børsen i dag.

Hjemmesiderne er svære at overskue. Og det kan ende med at blive dyrt for kommunerne. For blandt de 11.000, der har deltaget i undersøgelsen hos webbureauet Dwarf, svarer mange, at de foretrækker gammeldags brevpost eller telefonopkald frem for kommunens selvbetjening på nettet. Det koster kommunens administration 110 kroner at sende brevpost. Til gengæld koster det kun kommunen tre kroner, hvis brugeren benytter selvbetjening på nettet.

Kun 10 procent af de adspurgte oplever at blive hjulpet til de digitale tjenester af kommunen.

Beregningerne viser, at hvis alle kommuner havde lige så gode selvbetjeningsløsninger som de bedste på området, kunne man spare op mod en halv milliard på administration.


Nyhedsoverblik