Lærerfyringer i 10 ud af 12 kommuner

I det kommende skoleår skal der fyres lærere i stort set hele regionen. Det viser en undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening, hvor samtlige danske kommuner er blevet adspurgt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Faktisk er det kun Holbæk Kommune i TV2 ØST's sendeområde, der kan opretholde et uændret antal lærere. Kalundborg Kommune ved endnu ikke, om besparelser kan komme til at koste lærerne deres job.

Der skal altså fyres lærere i Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Stevns, Faxe, Ringsted, Sorø, Slagelse, Næstved og Odsherred kommuner. Flere steder er prikkerunden begyndt.

Hårdest ramt er Stevns Kommune, hvor 30 lærere skal fyres, svarende til 15 procent af arbejdsstyrken. Men også Slagelse Kommune er hårdt med. Her skal 78 lærere fyres, svarende til 8 procent af arbejdsstyrken.

- I efteråret hånede regeringen alle, der ikke betingelsesløst skrev under på det, de selv kaldte ambitiøse målsætninger for folkeskolen år 2020. Jeg synes ærligt talt, at regeringen skulle tage ansvar for, at det er muligt at give eleverne god undervisning her i 2011, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, i en pressemeddelse.

Lærerfyringer i 2011

Lolland: 18 stillinger

Guldborgsund: 30,38 stillinger

Vordingborg: 7 stillinger

Stevns: 30 stillinger

Faxe: 18 stillinger

Næstved: 20 stillinger

Sorø: 15 stillinger

Slagelse: 78 stillinger

Ringsted: kender ikke antallet endnu

Odsherred: kender ikke antallet endnu

Holbæk: uændret

Kalundborg: ikke afgjort, om der skal fyres

Kilde: Danmarks Lærerforening


Nyhedsoverblik