112-opkald fra nødstedte danskere, som rammes af akut, alvorlig sygdom eller tilskadekomst, skal fremover håndteres af læger eller andet personale med sundhedsfaglig baggrund. Det skriver Berlingske
Det står klart, efter at justitsminister Brian Mikkelsen (K) i en orientering til Folketingets sundhedsudvalg har tilkendegivet, at også politiet nu støtter en »samarbejdsmodel«, hvor politiet hurtigt viderestiller 112-opkald til sundhedsfagligt personale, når det er fastslået, at det vedrører sygdom eller tilskadekomst. - Jeg forventer derfor nu, at regionerne og Rigspolitiet i den allernærmeste fremtid vil tage fat på arbejdet med at implementere en model for inddragelse af sundhedsfaglig personale i betjeningen af alarmopkald,« lyder meldingen fra justitsministeren. /ritzau/