LA går frem i hele Sjællands Storkreds

Bedst er det gået i Greve, hvor Liberal Alliance høster 9,1 procent af stemmerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Liberal Alliance var en af de helt store vindere ved gårsdagens folketingsvalg. Således går partiet frem i hver eneste valgkreds i Sjællands Storkreds.


Bedst er det gået i Grevekredsen, hvor partiet henter hele 9,1 procent af stemmerne. Det er en fremgang på 3,2 procent.


Omvendt er Lolland det sted, hvor fremgangen er mindst med beskedne 0,3 procent. Her lander de på 3,0 procent af stemmerne.


Liberal Alliance fik samlet set 6,2 procent af stemmerne i Sjællands Storkreds. Det er lidt mindre end landsgennemsnittet på 7,5 procent, men stadig en fin fremgang i forhold til valget i 2011. Dengang fik partiet 4,5 procent af stemmerne.


 


Her kan du se Liberal Alliances stemmeprocent i de forskellige valgkredse (ændring i forhold til sidste valg ses i parantesen):


Faxekredsen: 6,3 % (+1,9)


Guldborgsundkredsen: 3,8 % (+0,7)


Holbækkredsen: 6,1 % (+1,8)


Kalundborgkredsen: 4,6 % (+1,2)


Lollandkredsen: 3,0 (+0,3)


Næstvedkredsen: 6,5 % (+2,2)


Ringstedkredsen: 6,3 % (+1,4)


Slagelsekredsen: 6,3 % (+1,7)


Vordingborgkredsen: 4,8 % (+0,8)


Rosklidekredsen: 8,2 % (+2,4)


Grevekredsen: 9,0 % (+3,2)


Køgekredsen: 7,2 % (+1,7)


Nyhedsoverblik