Henriette Nielsen tænkte kun på én ting. Hun ville væk fra sin voldelige mand. Hun henvendte sig flere gange til krisecentret, men de kunne ikke hjælpe hende.
- Det er frustrende, siger Henriette Nielsen til TV2 Øst.
Se hele interviewet med Henriette Nielsen herunder:
[video:video_mangler:090908_krise.flv]
Og hun stod ikke alene og ringede forgæves på døren til et krisecenter. Hvert år bliver tusindvis af kvinder afvist på landets krisecentre, når de flygter fra en voldelig mand. Antallet af afviste kvinder er steget støt med 70 procent på tre år. Der er simpelthen ikke pladser nok.
Det er kommunerne, der er for dårlige til at tage problemerne i opløbet. Sådan lyder kritikken fra Netværk for voldsramte kvinder.
- Kommunerne er for sent ude, og der er ingen tvivl om, at en tidlig indsats og rettidig omhu vil kunne spare mange penge, siger landsformand, advokat Gittemarija Loiborg.
Henriette Nielsen oplevede på sin egen krop, hvad det vil sige, at blive afvist, når man har allermest brug for samfundets hjælp.
- Det, jeg oplever, er, at man ikke tror på mig. Som årene går, kan jeg også se på børnenes reaktion, at de bliver mere og mere påvirket af det, og samtidig får jeg det værre og værre. Og jo mindre føler jeg, at de tror på mig, siger Henriette Nielsen.
Henriette Nielsen tog flere gange tilløb til at flygte fra sin voldelige mand sammen med sine børn, men hun mistede modet, da der ikke var plads til hende. Det var først efter tre et halvt år, at hun kom ud af det voldelige forhold. Det var i år 2003.
I to år kendte Holbæk kommune til volden i familien, som også gik ud over børnene, men de tilbød kun parterapi.
- De har vidst det siden 1999, hvor jeg blev indlagt på skadestuen, siger Henriette Nielsen, der i dag bor i Skibby.
Holbæk Kommune fortæller, at det kan være svært at hjælpe kvinderne, fordi det er så stort et tabu.
- Ja, det er et stort tabu. Vi kan ikke alene få kvinderne til at henvende sig. Der skal givetvis mere fokus på problemerne alle steder. Også andre steder i kommunen, børnehaven og skoler hvor som helst, siger afdelingsleder Charlotte Krebs.
Foreningen for voldsramte kvinder mener, at kvinderne skal have en samlingsperson som kan hjælpe dem i det kommunale system.
- At få boligstøtten udregnet, at finde en bolig til hende, at hjælpe omkring samværet og så videre, siger advokat Gittemarija Loiborg.
Det siger afdelingslederen i kommunen, at i dag har man sådan en kontaktperson. Men til Henriette Nielsens store ærgelse tog det altså tre et halvt år, før hun fik hjælp af kommunen til at flytte.
- Det havde sparet både mig og børn for mange års traumatisering og en masse vold. Vi kunne have kommet ud af det lang tid før.
Både Henriette Nielsen og hendes børn får i dag psykologhjælp for at bearbejde traumer efter volden.
Hvis man har brug for hjælp til at komme ud af et voldeligt forhold, kan Netværk for voldsramte kvinder træffes på telefon 70 26 61 12.