Krydderiblandinger trukket tilbage: Kan give allergisk reaktion

Der er fundet spor af jordnødder og selleri i en række krydderiblandinger solgt i Søstrene Grene og på flere kræmmermarkeder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du har krydderiblandinger fra Bedstes Specialiteter stående på hylden derhjemme og samtidig lider af jordnødde- eller selleriallergi, så må du hellere kaste krydderiet i skraldespanden.

Firmaet tilbagekalder nemlig en række partier af tre forskellige krydderiblandinger, fordi ingrediensen aromat har sneget sig ned i dem alle sammen.

Aromat indeholder jordnødder og selleri, men de ingredienser fremgår ikke af produkternes deklarationer. Allergikere risikerer altså at reagere på krydderierne.

Der er tale om følgende krydderiblandinger solgt i Søstrene Grene-butikker over hele landet og på flere kræmmermarkeder:

Bøfkrydderi

Mærker: Anna & Claras Specialiteter samt Bedstes Specialiteter
Nettovægt: 70 gram
Lot-nummer: Alle

All Round-krydderi

Mærke: Bedstes Specialiteter
Nettovægt: 100 gram
Lot-nummer: Alle

Aromat

Mærke: Bedstes Specialiteter
Nettovægt: 100 gram
Lot-nummer: Alle

Det er udelukkende det første krydderi, der er solgt i Søstrene Grene-butikker, mens alle tre krydderiblandinger er blevet solgt på kræmmermarked.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man enten leverer krydderierne tilbage, hvor de er købt, eller kasserer dem.


Nyhedsoverblik