Kristi himmelfart byder på blandet vejr

Miniferien hen over Kristi himmelfartsdag bringer både sol og regn til danskerne. Lørdag bliver det 16-18 grader.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når tasken til Kristi Himmelfartsferien i Danmark pakkes, skal der både være plads til sommertøj og paraply. Den korte ferie byder nemlig på meget blandet vejr, oplyser DMI.

Torsdag starter pænt ud med sol de fleste steder og temperaturer på 15-20 grader. Senere på dagen bliver det mere skyet, og aftenen byder på tunge regnskyer med torden mange steder i landet. Fredag bliver det 15 grader og der kommer en frisk og kølig luft.

Dagen bliver en god blanding mellem sol, skyer og byger forskellige steder i landet. Feriens bedste vejr kommer lørdag, hvor vinden aftager og temperaturen stiger til 16-18 grader.  Søndag fortsætter de gode temperaturer.

/ritzau/


Nyhedsoverblik