Kriminalforsorgen renser ud i bandeafdelinger

Efter flere overfald bliver ting, der kan bruges som våben, nu fjernet fra bandeafdelinger i fængslerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag blev en ansat i Vestre Fængsel overfaldet. En fange overfaldt den ansatte med en metalgenstand, som vedkommende havde købt i fængslet. Det er anden gang alene i juni, at det sker.

Derfor strammer fængslerne nu op på bandeafdelingerne, hvor de indsatte bliver frataget effekter, der kan bruges som våben.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at vores personale bliver overfaldet, skriver Kriminalforsorgens sikkerhedschef, Lars Rau Brysting, i en pressemeddelelse.

quote Den seneste tids gentagne overfald på fængselsbetjente er helt uacceptable og skal selvfølgelig stoppes

Preben Bang Henriksen (V), retsordfører

- Derfor skruer vi nu yderligere op for sikkerheden med foranstaltninger, der blandt andet skal gennemgå og medvirke til, at der ikke er effekter hos hverken LTF'ere eller i øvrigt på bandeafdelingerne, der kan benyttes som slagvåben.

- Samtidig skærpes fokus på ind- og udlukning af blandt andre LTF'ere for at imødegå mulige overfald.

150 medlemmer af banden Loyal To Familia

Problemet er, at op mod 150 medlemmer af banden Loyal To Familia, LTF, efter politiets store bandeindsats, sidder inde.

Storstrøm Fængsel
Læs også
Socialdemokratiet kræver dåseforbud i fængsler efter flere overfald
Storstrøm Fængsel
Læs også
Socialdemokratiet kræver dåseforbud i fængsler efter flere overfald

Specielt LTF bruger efter alt at dømme planlagte voldelige overfald på ansatte i fængslerne for at true sig til bedre forhold og mere kontrol både med ansatte og andre indsatte. 

Efter flere overfald hvor eksempelvis konservesdåser puttet i en sok er brugt som slagvåben, har både Fængselsforbundet og flere politikere kaldt på handling.

- Den seneste tids gentagne overfald på fængselsbetjente er helt uacceptable og skal selvfølgelig stoppes, sagde Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, lørdag.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik dog allerede i november en større aftale, der sender ressourcer til fængselsvæsnet for at løse problemet med de voldelige bandemedlemmer.

Storstrøm Fængsel
Læs også
DF vil skærpe straffen til bandemedlemmer efter flere overfald i Storstrøms Fængsel
Storstrøm Fængsel
Læs også
DF vil skærpe straffen til bandemedlemmer efter flere overfald i Storstrøms Fængsel

Aftalen involverer blandt andet 250 ekstra ansatte og fysiske ændringer i fængslerne, der gør det lettere at håndtere farlige fanger. 

Derudover skal efterretningsarbejdet styrkes, så fængslerne får mere viden om fangerne og situationerne imellem dem. 

Se eller gense indslaget: Endnu engang er enfænselsbetjent blevet overfaldet en af indsat - denne gang i et fængsel i København. Overfaldet er det seneste i en række af overfald mod ansatte i fængslerne. Især betjente i Storstrøms Fængsel på Nordfalster har været udsat.

 


Nyhedsoverblik