Dekoratør Lene Rasmussen fra Ringsted er kreativ hver dag på jobbet. Og det er hun også i haven.
Blå og hvide blomster præger den store, smukke have. Og en rådhusvin får havens høje gran til at lyse op i en helt ny farve. En rigtig god idé, synes Erik Andersen.
Men den hårde vinter har også tæret hårdt på haven her, og selvom der bliver brugt mange timer på havearbejde, bliver haven nok ikke helt, som den var sidste år.
Erik Andersen viser, hvordan man kan få planter til at gro, selv i havens mest skyggefulde hjørner.