Kommunerne har i stor stil benyttet sig af muligheden for at droppe den understøttende undervisning til fordel for to-lærer-ordninger og kortere skoledage.
Men det betyder også, at mange børn får et behov for at komme tidligere i SFO eller fritidstilbud, og det kan koste kommunerne dyrt.
I et svar til Christiansborgs Finansudvalg fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) lyder det, at det på landsplan kan koste 225 millioner kroner ekstra i lønudgifter til pædagoger, i de kommuner der vælger at forkorte skoledagene, hvis der i gennemsnit skæres to timer af den ugentlige skoletid.
Formand: Tilfør flere penge
Den faktiske pris vil dog afhænge af, hvordan kommunerne konkret tilrettelægger pasningstilbuddene.
Derfor minder man i pædagogfagforeningen om, at kommunerne skal tilføre flere penge til pasningsordningerne og dermed pædagogerne, hvis de vil opretholde gode tilbud med en ordentlig normering.
- Det handler om at tilføre flere penge, for det er rigtig vigtigt, at vi har nogle kvalitative gode fritidstilbud, der ikke bare handler om opbevaring af børnene, siger BUPL-formand Elisa Bergmann.
52 kommuner korter skoledagen
Skolernes interesse for at forkorte skoledagene kommer, efter at undervisningsminister Ellen Trane Nørby i starten af året sendte et hyrdebrev ud til kommunerne.
Her gjorde hun opmærksom på kommunernes mulighed for at erstatte dele af den understøttende undervisning og faglige fordybelse med to-lærer-ordninger.
Den påmindelse har flere skoler taget til sig, viser en opgørelse fra Kommunernes Landsforening, KL, ifølge Kristeligt Dagblad.
Avisen skriver, at i alt 52 kommuner har "skoler, hvor man har konverteret understøttende undervisning til fagopdelt undervisning med flere voksne i klassen", som det formuleres.
/ritzau/