Konkurser vokser eksplosivt

Finanskrisen har slået benene væk under så mange virksomheder, at antallet af konkurser nu vokser eksplosivt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mange selvstændige erhvervsdrivende går en trist jul i møde. Det fortæller Berlingske Tidende, der har været i kontakt med en række af landets største skifteretter, der kan fortælle at antallet af konkurser stiger.

Den voldsomme udvikling understreges af nye tal fra Danmarks Statistik, der viser det højeste antal månedlige konkurser i de tredive år, siden man begyndte at opgøre konkurserne.