Kommunesamarbejde om flygtninge skaffer Hajal job: Det er stort

Ikke-vestlige flygtninge er de sværeste at få i arbejde. Men nu har et tværkommunalt projekt i vores område har haft held med at få svejsere i job.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ikke-vestlige flygtninge er nogle af de sværeste at få i arbejde, når de kommer til landet.

Men et samarbejde mellem flere kommuner i vores region har haft held med at få svejsere ud på arbejdsmarkedet. Når kurset er sluttet, står flere end halvdelen med et job på hånden.

quote Vi tager det, som de allerede ved og kan og bliver ført op til danske standarder, så de kan komme ud og arbejde

 Susanne Kunding, projektkoordinator fra Clavis

Det er et nyt undervisningssamarbejde, som lærer flygtninge, hvordan man er en god kollega i Danmark, og hvordan man taler et dansk fagsprog. Et kursus der vender deres færdigheder til vores fordele.

- Vi tager det, som de allerede ved og kan og bliver ført op til danske standarder, så de kan komme ud og arbejde, siger Susanne Kunding, der er projektkoordinator og underviser fra Clavis, der sammen med Vordingborg Kommune står bag projektet.

flygtninge.2.jpg
Læs også
For få flygtninge kommer i job - det skal nyt projekt lave om på
flygtninge.2.jpg
Læs også
For få flygtninge kommer i job - det skal nyt projekt lave om på

Samarbejdet tæller udover Vordingborg Kommune også Guldborgsund Kommune og Faxe Kommune.

Får papir på kundskaber

Syv arabiske flygtninge med opholds- og arbejdstilladelse har været igennem et undervisningsforløb på EUC, hvor de blandt andet får undervisning i dansk fagsprog inden for svejsning og metal.

En af dem er 24-årige Hajal Suleiman, som er flygtning fra Syrien og har været i Danmark i godt tre år.

Tidligere har han arbejdet om gartner i Vordingborg Kaserne, men kunne ikke fortsætte, fordi han ikke er sikkerhedsgodkendt. 

quote I Syrien har jeg ikke arbejdet som svejser, men som bygningskonstruktør. Jeg har også læst arabisk historie på Universitetet. Men min arabiske uddannelser hjælper ikke her

Hajal Suleiman, flygtning fra Syrien

Selvom han ikke var svejser i Syrien, har kurset nu givet ham danske papirer på, at han kan arbejde som svejser.

- Hvis man er svejser fra udlandet, har man ikke et sikkerhedskursus, som man skal have i Danmark for at kunne svejse. Så der bliver de stoppet allerede der, siger Susanne Kunding fra Clavis.

Der er Hajal Suleiman har en høj uddannelse, kan han ikke bruge den til noget i Danmark.

- I Syrien har jeg ikke arbejdet som svejser, men som bygningskonstruktør. Jeg har også læst arabisk historie på Universitetet. Men min arabiske uddannelser hjælper ikke her. Jeg har spurgt mange, og uddannelsen som bygningsinstruktør tager næsten syv år her i Danmark, siger Hajal Suleiman.

Og papirer på kundskaber er vigtige i Danmark. Det forklarer Claus Nielsen, der er afdelingsleder på Vordingborg Jobcenter, som er en af kommunerne med i projektet.

- Ofte så er det simpelthen et spørgsmål om at få lavet et stykke papir og en dokumentation for, at de kan det, de kan. Så er der rigtig mange arbejdsgivere, der efterspørger arbejdskraften. Men vi har brug for at se noget på et stykke papir, siger han.

Hjælper på manglende arbejdskraft

Godt hver fjerde ikke-vestlig flygtning i alderen 18-64 år kommer på landsplan i arbejde inden for det første og andet år i Danmark.

Men i vores region er det kun hver femte ikke-vestlig flygtning, der kommer i job. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Samtidig bøvler produktionsvirksomheder med mangel på arbejdskraft. Ledigheden hos Dansk Metal er nemlig den laveste i mange år. Det kender de godt til hos Ropox i Næstved, der arbejder med udstyr til rehabiliteringsmarkedet.

flygtning fra Eritrea
Læs også
Dansk Industri om at få flygtninge i job: Sprog er et stort problem
flygtning fra Eritrea
Læs også
Dansk Industri om at få flygtninge i job: Sprog er et stort problem

- Det betyder jo, at der kan være nogle større ordrer, som vi må sige nej til, eller også skal de medarbejdere, der er her i huset arbejde nogle ekstra timer, for at nå det vi egentlig skal nå, fortæller Jan Buk-Mortensen, produktionschef hos Ropox.

Men nu har de på Ropox fået assistance fra en af de nyudklækkede deltagere fra kurset. Og det betyder samtidig en fremtidsmulighed for 24-årige Hajal Suleiman.

- Min chef snakkede med mig i fredags og fortalte, at jeg blev ansat på mandag. Jeg synes, det er rigtig stort. Så det går godt, efter jeg fik det kursus i Vordingborg, siger Hajal Suleiman til TV ØST.

Får undervisning i fagsprog og kultur

Hajal Suleiman er blandt andet blevet undervist i, hvordan man taler dansk fagsprog inden for svejse-branchen.

- Deres sprog er også en hindring for dem. Virksomhederne vil helst ikke have dem, fordi de ikke kan forstå instrukser. Det arbejder vi også med her – de får branchesproget med, siger Susanne Kunding, projektkoordinator fra Clavis og fortæller, at de også har lavet en app, som deltagerne kan benytte sig af derhjemme til at øve sig på fagsprog.

Formålet med undervisningskurset er også at omdanne de færdigheder, som flygtningene allerede har med sig og gøre dem anvendelige på det danske arbejdsmarked.

- Der er meget forskel på den danske arbejdskultur og den syriske for eksempel. I Syrien er man mere vant til, at man stå stille til, man får en ordre, og hvis man ikke gør det, der bliver sagt, så er det ud, for der står mange andre i kø. I Danmark har vi meget mere ordnet forhold, siger Susanne Kunding, projektkoordinator fra Clavis.

Hos Ropox i Næstved mener Jan Buk-Mortensen dog ikke man skal lade sig skræmme af forskellige kulturer og sprogbarrierer. Det handler om arbejdskraft og tålmodighed.

- Vi kan se, han har nogle kvaliteter, som vi har behov for her i huset. Det han kan, det kan vi sagtens starte med. Han arbejder med nogle små ting, og så bygger vi selvfølgelig alt det andet på bagefter, siger han.


Nyhedsoverblik