Foreningen har årligt målt på antallet af normerede sundhedsplejersketimer, og timetallet pr. 1. januar 2009 er det laveste målt nogensinde. Og det har konsekvenser, siger formand for foreningen Helle Rasmussen:
- Udgangpunktet for sundhedplejersken er det konkrete liv i familierne. Hendes styrke er kontakten ansigt til ansigt med familierne, og jo mindre der kommer af det, desto mindre direkte forebyggelse får vi, siger Helle Rasmussen og påpeger, at opgaverne ikke er blevet færre for sundhedsplejerskerne de senere år. Tværtimod: Nybagte mødre bliver sendt stadig tidligere hjem fra hospitalet, og sundhedsplejerskernes bliver også inddraget i stadig mere arbejde med at forebygge for eksempel rygning og fedme. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Kortlægningen dækker 92 procent af de børn i Danmark, som er omfattet af sundhedsordningerne - i alt 1.150.000 børn i alderen 0-16 år. Den viser også, at der er store regionale forskelle: Region Hovedstaden ligger i top med knap 53 timer pr. 1000 børn mod Region Syddanmarks kun 45 timer pr. 1000 børn. Susanne Hede, formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, mener, at tallene er i fuld overensstemmelse med medlemmernes oplevelser rundt omkring i landet:
- Rigtig mange sundhedsplejersker synes, de har for travlt til at give familierne det, de synes, familierne bør have af hjælp og støtte. Det bliver for eksempel skåret ned på antallet af hjemmebesøg til småbørnsfamilier og antallet af gange, sundhedsplejerskerne kommer i mødregrupper.
Også Lone Langkjær, formand for Sygeplejeetisk Råd og selv sundhedsplejerske, kan nikke genkendende til problemstillingen:
- Det er vanskeligt at nå til den sundhedsfremmende indsats, fordi der hele tiden ligger så mange andre presserende opgaver: Kvinderne føder oftere og oftere ambulant, og børnene sendes tidligere hjem fra sygehusindlæggelser - det er rigtig godt for mange familier, men det er problematisk, når der er ikke er afsat tid til, at de fagprofessionelle kan følge op på det, siger hun.
Helle Rasmussen mener, at de færre sundhedsplejersker skyldes en trængt økonomi i kommunerne. Men også kommunalreformen kan bære en del af skylden:
- I forbindelse med sammenlægningen er man nogle steder gået efter mindste fællesnævner og har rettet ind efter nabokommunen, hvor serviceniveauet måske var lavere, siger hun.
Kommunernes Landsforening vil ikke kommentere undersøgelsen, før de selv har regnet på tallene.
/ritzau/