Hver femte kommune svarede slet ikke, da beskæftigelsesministeren bad om at få at vide, hvor mange og hvor grove fejl kommunerne har lavet i sager om kærestepar, der skal forsørge hinanden, skriver Avisen.dk.
Kommunerne skulle have svaret den 20. maj, men kun 77 ud af 98 kommuner har svaret. Og ikke nok med det. I flere af de kommuner, der faktisk sendte et svar, mener borgere, at svaret i bedste fald er mangelfuldt og i værste fald decideret usandt.
Men kommunernes manglende hjælpsomhed får ikke nødvendigvis nogen konsekvenser.
- En kommune er som udgangspunkt kun forpligtet til at videregive oplysninger til en anden myndighed, hvis oplysningerne er lettilgængelige. Hvis det kræver et merarbejde at fremskaffe oplysningerne, har kommunen ikke pligt til at dele dem med en anden myndighed, siger Søren Højgaard Mørup, der er professor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet, til Avisen.dk.
Sorøborger vred over kommunes svar
Randers, Lolland og Brøndby er tre af de kommuner, der ikke har svaret, selvom kommunerne har mange borgere på kontanthjælp. Sorø har svaret, men Helle Poulsen, der bor i kommunen, er langt fra tilfreds med forklaringen.
Siden januar 2014 er hun blevet trukket i kontanthjælp, fordi hendes samlever har pligt til at forsørge hende. Men hun har fundet flere fejl i kommunens sagsbehandling.
For eksempel har hun og kæresten ikke fået en skriftlig afgørelse hver. En fejl, som i Københavns Kommune betød, at omkring 1.000 borgere fik penge efterbetalt.
Derfor har Helle Poulsen og ifølge hende andre Sorø-borgere klaget til Ankestyrelsen. Alligevel svarer kommunen følgende:
"I Sorø Kommune er sagsbehandlingen af sager med gensidig forsørgelsespligt for samlevende på kontanthjælp gennemført korrekt. Der er ikke lavet systematiske fejl."
Det gør Helle Poulsen vred.
- De snakker udenom og svarer ikke på spørgsmålet, siger hun.
Ved ikke hvorfor kommunen ikke svarede
Lolland Kommune har cirka 1.500 borgere på kontanthjælp. Kommunen er en af de 21, der ikke har svaret på ministerens spørgsmål. Hvorfor har lederen af det lokale ydelseskontor svært ved at svare på.
- Jeg har videresendt fakta til jobcenterchefen i april. Jeg kan ikke svare på, hvorfor de ikke er nået frem til styrelsen (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, red.), siger Kurt Hansen.
De berørte borgere skal ikke regne med, at kommunerne på eget initiativ finder og retter fejlene.
- Hvis man som borger sidder med en fornemmelse af, at ens sag burde være taget op, eller at man burde have fået penge tilbage, så må man selv tage initiativ til en sag. Man kan klage til Ankestyrelsen, det kommunale tilsyn eller Folketingets Ombudsmand, siger Sten Bønsing, der er lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, til Avisen.dk.