Kommunekampen er i gang

Regionens kommuner kæmper igen om titlen som regionens sundeste - og alle kan være med

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gå lange ture, løb, cykel eller surf. Mulighederne er uendelige i TV2 ØSTs og P4 Sjællands Kommunekamp, som startede. 5. august. Det gælder om at forbrænde flest mulige kalorier. Al bevægelse tæller og kan hjælpe din kommune et skridt nærmere en sejr i anden runde.

Forårets første kommunekamp blev vundet af Kalundborg Knights. Men i efteråret får samtlige af regionens 12 kommunehold altså chancen for at stjæle titlen som regionens sundeste fra Kalundborg. Kalorietællingen er nulstillet, og alle kan være med i kampen på Endomondo. 

Hvis du endnu ikke er en del af Kommunekampen, så er det langt fra for sent. Klik her og læs, hvordan du bliver en del af kaloriekampen på Endomondo.

Kommunekampens overordnede mission er enkel: Vi er trætte af imaget som region rund. Vi kan og skal gøre regionen sundere ved at løfte i flok og udkæmpe en kærlig kamp kommunerne i mellem.

Kommunekampen 2 kører frem til d. 23. november. Herefter kårer vi vinderen og uddeler en særpris til kommunen, som har præsteret bedst i forhold til sin størrelse.

Rigtig god kamp!


Nyhedsoverblik