Knastør sommer: Risikoen for gårdbrand stiger

Den knastørre sommer øger risikoen for gårdbrande under høsten, som er fremrykket adskillige uger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når høsten begynder for alvor i Danmark og i år tidligere end nogensinde, så stiger brandrisikoen markant på landets gårde, hvor værdier for mange millioner hvert år går tabt.

En analyse fra forsikringsselskabet Tryg af erhvervsbrande i landbruget i de seneste ni år viser, at der er 60 procent flere erhvervsbrande i snit i sommermånederne sammenlignet med resten af året.

Men netop i år er risikoen endnu større.

- Som vejret har været de seneste mange uger, skal der markant mindre end normalt til at antænde en brand, siger skadechef Charlotte Dietzer fra Tryg.

Gård brænder på Lolland
Læs også
Storbrand på Lolland: Firlænget gård brændt ned
Gård brænder på Lolland
Læs også
Storbrand på Lolland: Firlænget gård brændt ned

- Det har været den varmeste maj nogensinde 

 og afløst af den tørreste juni. Så der er i højeste grad grund til at være opmærksomme for at undgå endnu flere gårdbrande, end sommeren normalt byder på.

Hold orden og ryd op

Som landmand kan man træffe en række forholdsregler for at nedsætte risikoen væsentligt.

Ifølge skadechefen skyldes de fleste gårdbrande overophedede maskiner og elektriske redskaber plus ukontrolleret afbrænding, hvor man lige skal brænde noget af, og hvor ilden så får fat.

- En gårdsplads kan være fyldt med strå, og indholdet i laden er letantændeligt, fordi høsten er kørt ind. Stiller man en overophedet mejetærsker der efter mange timers markarbejde, kan der let springe en gnist, som kan blive fatal, siger Charlotte Dietzer.

quote Får den først fat, så brænder laderne ofte ud, når der først kommer gang i ilden i de høstede afgrøder

Charlotte Dietzer, skadechef, Tryg

Tryg har omkring 20 procent af markedet for erhvervsforsikringer i landbruget og har de seneste ti år udbetalt et trecifret millionbeløb som følge af gårdbrande alene i sommermånederne.

Så det gode råd fra skadechefen er at holde maskinerne rene også, selv om der forinden er høstet i mange timer.

- Det nedbringer brandrisikoen. Og hav slukningsudstyr både på maskinen og nogle beholdere med vand stående på gårdspladsen, så man hurtigt kommer i gang med at slukke den første ild. For får den først fat, så brænder laderne ofte ud, når der først kommer gang i ilden i de høstede afgrøder, siger hun.


Nyhedsoverblik