Knastør sommer: Grill-forbud kan komme hurtigt

En række områder i vores region er ramt af tørke. Et forbud mod åben ild kan være lige om hjørnet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er knastørt flere steder i vores region.

Værst ser det ud langs kysten til Storebælt, den østlige del af Møn, et område lidt syd for Ringsted og hele Odsherred, viser DMIs tørkeindeks.

Områderne bliver på DMIs opgørelse vurderet som 9 på en tørkeskala, der maksimalt kan gå til 10. Resten af vores region ligger i øjeblikket som 7 eller 8 på listen.

Flere steder har landmænd været nødt til at tage de store vandingsmaskiner i brug for at siokre høsten – og også brandfolkene holder godt øje med vejret i disse dage.

- Det er meget tørt derude, men vi er endnu ikke der, hvor et egentligt forbud mod brug af åben ild kan komme på tale, siger beredskabsinspektør Paw Pedersen fra Odsherred kommune til TV2 ØST.

Han siger dog, at tingene kan ændre dig meget hurtigt, og at 4-5 dage med sol kan være nok til, at der må indføres restriktioner.

Han oplyser, at der denne sommer har været flere mindre naturbrande – men at det ikke er usædvanligt i sommervarmen. Senest måtte brandfolkene rykke ud til en brand i en grøftekant, der efter alt at dømme blev startet af at cigaretskod.


Nyhedsoverblik