Kinesiske krigsskibe på vej gennem dansk farvand

En kinesisk flådeenhed er på vej gennem dansk farvand i forbindelse med en russisk øvelse i Østersøen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre kinesiske fartøjer er lige nu ved at sejle gennem dansk farvand i forbindelse med en russisk-kinesisk øvelse.

Det bekræfter Forsvarets Operationscenter.

- Lige nu befinder de sig nede i Langelands-området, siger kaptajn og vagtholdsleder hos Forsvarets Operationscenter Steffen Lund.

Øvelsen skal foregå i Østersøen, og lige nu er den kinesiske flådeenhed halvvejs i sin passage. 

Flådestation Korsør
Læs også
Flådestation skal deltage i historisk stor øvelse
Flådestation Korsør
Læs også
Flådestation skal deltage i historisk stor øvelse

- De er på vej til Østersøen, hvor de skal deltage i en øvelse, som hedder Peace Mission 2017. Og så skal de efterfølgende være med i hundredårsjubilæet for den russiske flådes oprettelse, siger Steffen Lund.

Russerne er med

Flådeenheden består af en fregat, et forsyningsskib og en destroyer. Det er det danske patruljeskib Najaden, der skal overvåge de kinesiske skibe.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Steffen Lund bekræfter, at russiske skibe også vil passere dansk farvand senere.

- Vi forventer, at to russiske fortøjer kommer ind på et senere tidspunkt. Men det kan vi oplyse mere om senere, siger han. 

Derfor sejler krigsskibe gennem dansk farvand

  • Onsdag passerer tre kinesiske krigsskibe igennem dansk farvand. Flådeenheden består af en fregat, et forsyningsskib og en destroyer.
  • Ligeledes onsdag passerer to russiske krigsskibe: Verdens største atomdrevne ubåd, Dmitrij Donskoij, og krigsskibet Pjotr Velikij.
  • Krigsskibene må frit passere igennem dansk farvand under reglerne for "uskyldig passage" under FN's havretskonvention artikel 19.
  • Den tillader krigsskibe at sejle igennem territorialfarvand, så længe de ikke stopper eller foretager fjendtlige handlinger.
  • Krigsskibene skal deltage i øvelsen Joint Sea 2017, der udføres af den russiske og kinesiske flåde.
  • Skibene mødes 21. juli i Kaliningrad, og øvelsen vil foregå fra 24. til 27. juli.
  • Øvelsen vil involvere krigsskibe, kampfly og helikoptere.
  • Formålet med øvelsen er at: Øge effektiviteten af samarbejdet mellem de to flåder i at modstå trusler til søs, træne samarbejdet mellem besætningerne på russiske og kinesiske fartøjer og styrke venskabet mellem den russiske og kinesiske flåde.
  • Rusland og Kinas flåder har længe holdt fælles øvelser i Det Sydkinesiske Hav, Sortehavet og Middelhavet.
  • Både Rusland og Kina har investeret i deres flåde for at øge deres militære kapacitet på verdenshavene.
  • USA og flere europæiske lande, der i blandt Danmark, afholdt i juni en større flådeøvelse i Østersøen med 50 skibe og 50 kamp- og bombefly.
  • Der har ikke været et søslag i Østersøen siden Anden Verdenskrig. Havet er af strategisk afgørende betydning.

Kilder: UN.org, RT.com, Ritzau, CNBC,

Nyhedsoverblik