Katolske præster føler sig hængt ud

Offentliggør navnene på de to fritstillede præster i den katolske kirke. Det mener regional præst, der føler, at anklagerne om pædofili og seksuel krænkelse rammer alle præsterne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Katolske præster føler sig hængt ud på grund af de mange anklager om pædofili og seksuelle krænkelse. Presset er nu blevet så stort, at det har fået præsten for de katolske menigheder i Slagelse, Kalundborg og Holbæk, Stephen Holm, til at melde sig syg. Det skriver Ekstra Bladet.

- Man har en følelse af, at man hver dag kan blive hængt ud for noget, man ikke har gjort. Det har påvirket mit sind så stærkt, at jeg dags dato hermed sygemelder mig, skriver præst Stephen Holm ifølge Ekstra Bladet i en mail, der er lagt ud på kirkens hjemmeside.

Den udmelding bliver fulgt op i Sydsjælland, hvor præsten i den katolske menighed i Vordingborg, Josef Dudek, er vred og skuffet.

Han melder nu ud, at han gerne ser, at navnene offentliggøres på de indtil videre to fritstillede præster i den katolske kirke i Danmark. Det vil fjerne mistanke, som rammer alle præster, mener han.


Nyhedsoverblik