Karakterkrav er ikke synd for erhvervsskoleelever

Karakterkrav sender et signal om, at man skal tage sin uddannelse seriøst, mener elevchef.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Man skal overhovedet ikke have ondt af de unge studerende, der nu bliver mødt af nye karakterkrav på landets erhvervsskoler.
 
Så konkret lyder udmeldingen fra Peter Bondo, der er elevchef på uddannelsesinstitutionen CELF (Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster) i Nykøbing Falster. Han mener nemlig, at de nye karakterkrav på mindst 02 i dansk og matematik, vil sende et kraftigt signal til både elever, forældre og folkeskolelærere.
 
Det skriver DR P4 Sjælland i dag.
 
 - Jeg er sikker på, at stramningerne vil gavne de unge og det erhvervsliv, der skal modtage dem. Indtil nu har de unge haft retskrav på at blive optaget, uanset hvordan de har klaret sig i folkeskolen. Det har ført til mange nederlag, når de ikke kunne følge med, begyndte at forsømme og derefter meldte sig til en ny uddannelse, siger Peter Bondo.
 
2000 unge til optagelsesprøve
 
I denne uge har 100 unge på CELF i Nykøbing Falster og Nakskov været til optagelsesprøver, fordi de ikke havde de krævede karakterer på mindst 02 i dansk og matematik.
 
En af de unge, der har opdaget den nye virkelighed på erhvervsskolerne, er Morten Holm Pedersen, der forleden var til optagelsesprøve i matematik på CELF i Nykøbing Falster. Han drømmer om at blive elektriker, men det rakte karaktererne fra folkeskolen ikke til.
 
- Jeg kan da godt fortryde, at jeg brugte tiden på at spille klovn en del af skoletiden. Men nu er jeg blevet mere moden, og jeg vil rigtig gerne være elektriker. Vi har fået en lille datter, og det er mit ansvar at sikre hende en god opvækst, siger Morten Holm Pedersen til radiostationen.
 
Elevchef: Vi stopper ophold i SU-hamsterhjulet
 
Samlet set har 2000 unge tilmeldt sig optagelsesprøverne, hvoraf halvdelen ventes at komme igennem nåleøjet. Det vil uden tvivl gavne de færdiguddannede smedesvende eller elektrikere, som dermed i sidste ende vil gavne erhvervslivet, siger direktøren for Erhvervsskolelederne.
 
- Stramningerne i den nye reform er nødvendige for, at vi kan levere dygtige håndværkere til erhvervslivet. Det er rigtig godt, at folkeskolereformen også vil hjælpe med, at 20 procent af en årgang ikke længere kommer ud som funktionelle analfabeter, siger Lars Kunov.
 
Udover optagelseskravene på erhvervsskolerne, så har SU-reformen også sat en stopper "opholdet i SU-hamsterhjulet", som elevchef Peter Bondo udtrykker det.
 
- Mange unge har bare tilmeldt sig en uddannelse, fordi det havde de krav på. Når vi så hældte dem ud, eller de selv gik, så kunne de bare tilmelde sig en ny og modtage SU. Det er stoppet med reformen, hvor man kun har fem SU-klip. Hvis man dropper ud af en uddannelse efter kort tid, så tæller det som et klip. Det sender et signal om, at man skal tage sin uddannelse seriøst, siger elevchefen fra CELF i Nykøbing Falster til DR P4 Sjælland.
 


Nyhedsoverblik