Kampagne skal øge stemmeprocenten

Kendte danskere står i spidsen for en ny kampagne, der blandt andet skal få flere sjællændere til at sætte et kryds til kommunal- og regionsrådsvalget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

'Tænk dig om før du ikke stemmer'.

Sådan lyder titlen på og budskabet i en netop lanceret kampagne, hvor 6 kendte ambassadører arbejder målrettet på at højne danskernes deltagelse til det kommende kommunal- og regionsrådsvalg.

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, der står bag kampagnen på www.stem.dk, der allerede fra den 1. november er blevet markant udbredt både på nettet og i bybilledet.

Argumenter for at stemme

Ambassadørerne, tv-vært Sara Bro, skuespiller Thure Lindhardt, komiker Carsten Bang, skuespiller Janus Bakrawi og tidligere radio- og tv-vært Andrea Elisabeth Rudolph, medvirker hver især i en kortfilm i kampagnen, hvori de præsenterer deres egne argumenter for at stemme.

Når brugerne har set filmene, får de på Facebook efterfølgende mulighed for at afgive valgløfte til de enkelte abassadører.

Op til og på selve valgdagen

I forsøget på at vække demokratilysten sætter kampagnen fokus på mulighederne for at stemme både op til og på selve valgdagen. 

På den officielle hjemmeside for kampagnen ligger der derfor en guide til, hvad man rent praktisk skal gøre, og hvor man skal tage hen, hvis man allerede nu ønsker at sætte et kryds, ligesom det også demonstreres, hvordan man skal stemme på selve valgdagen.


Nyhedsoverblik