Kæmpelastbiler indtager vejene

Det bliver en blød overgang for trafikken, når de nye kæmpelastbiler mandag for første gang ruller ud på udvalgte motorveje og tilkørsler. Det fortæller Ritzau.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Blandt andre Forenede Danske Motorejere (FDM) og Danmarks Cyklist Forbund har advaret om risiko for flere trafikulykker for både personbiler og de lettere trafikanter i dæksporene efter de såkaldte modulvogntog, der er seks en halv meter længere og 12 ton tungere end hidtil tilladt. Men vognmændene har mobiliseret færre end 100 af typen fra start af en treårig forsøgsperiode.

 

- Det vil ikke være sådan, at trafikanterne i almindelighed kommer til at løbe på dem særligt hyppigt, siger Vejdirektoratets konsulent Henrik Ludvigsen om starten.

Kæmpelastbilerne  må kun køre på et særligt udpeget vejnet, der primært er motorveje. Her i området drejer det sig om  E 20 fra den svenske grænse til Esbjerg, rute E 47 fra Helsingør til Rødby, og rute 21/23 ad Holbækmotorvejen videre til Kalundborg.


Nyhedsoverblik