Julefrokoster giver politiet nok at se til

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har haft nok at se til efter alle julefrokosterne i nat. Men de mener også, deres præventive arbejde fungerer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når snapsen og julebrygget flyder, så giver det også oftest nok at se til for landets politikredse.

Og i nat var ingen undtagelse for betjentene i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, fortæller vagtchef Ole Hald.

- Det var været en travl nat med en del uro og uorden. Vi har nogle unge fyre i detentionen, som vi snart sender hjem, så de kan sove den ud der, fortæller han.

Meget taget i opløbet

Under omstændighederne er der dog ikke sket store forbrydelser, understreger Ole Hald.

- Meget bliver taget i opløbet derude. Vi har konstateret, at vores betjente på gaden for eksempel når at stoppe kamphanerne, inden det eskalerer, fortæller han.

Områdets anden politikreds, Midt- og Vestsjællands Politi, har mod forventning ikke haft det store at se til.

- Jeg havde forventet at møde ind til, at der sad en masse mennesker i detentionen, men det er ikke tilfældet. Der sidder faktisk ikke en eneste, siger vagtchef Arne Aabech.


Nyhedsoverblik