Jobfest i Region Sjælland: Antallet af job er på sit højeste i ti år

I 2018 blev der skabt yderligere 3.900 job i Region Sjælland. Dermed er antallet af private job på det højeste niveau i ti år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det går godt på markedet, og vi æder noget markedsandel, så vi har godt fat, siger Michael Frandsen, der er indehaver af Seesafe i Næstved, der leverer sikkerhedsudstyr.

I løbet af de sidste 12 år har han ansat 12 nye medarbejdere.

Og han er langt fra den eneste, der har ansat flere folk.

I alt blev der i 2018 skabt 3.900 nye job i erhvervslivet i Region Sjælland. Dermed er der nu mere end 200.000 private arbejdspladser i regionen. Det viser nye tal fra Center for Vækstanalyse.

quote (...) det er helt afgørende, at man som virksomhed konstant forsøger at komme på forkant

Mads Váczy Kragh, direktør i Erhvervshus Sjælland

- Der er kommet godt gang i hjulene i Region Sjællands erhvervsliv. De virksomheder, vi arbejder med, melder også om fyldte ordrebøger og masser af travlhed. Og det er jo virkelig gode nyheder for vores område, som ellers har været ret udfordret de sidste ti år, siger direktør i Erhvervshus Sjælland, Mads Váczy Kragh.

Mange brancher oplever vækst

Væksten har været stigende de sidste fem år, og kigger man ned i brancherne, så er det over en bred palette, at der er vækst.

Politi jobinformationsmøde uddannelse succes
Læs også
Den blå skjorte hitter:
Overvældende lokal interesse for job i politiet
Politi jobinformationsmøde uddannelse succes
Læs også
Den blå skjorte hitter:
Overvældende lokal interesse for job i politiet

Tidligere har væksten særligt været trukket af bygge- og anlægsbranchen. Men de nye tal viser, at væksten er spredt ud over alle brancher.

- Det er et sundhedstegn, at det ikke er bygge- og anlæg, der trækker væksten alene. Byggeriet er meget konjunkturfølsomt, så derfor kan det hurtigt gå den anden vej i de brancher. Så når væksten nu udgøres af alle brancher over en bred kam, så er det en mere bæredygtig vækst, som vi forventer, kommer til at holde et par år ud i fremtiden, siger mads Vácky kragh.

Lys fremtid

Ifølge Mads Váczy Kragh er det, der afgør fremtiden for de Sjællandske virksomheder, først og fremmest evnen til at forny sig – altså tænke i nye produkter, services og forretningsmodeller.

- De seneste år har lært os, at ting kan ændre sig på meget kort tid. Så det er helt afgørende, at man som virksomhed konstant forsøger at komme på forkant. Så de fyldte ordrebøger i dag skal bruges til at udvikle virksomheden og tage nye skridt for eksempel på de internationale markeder. Kun på den måde kan man sikre sig, at væksten i dag ikke er vendt til afvikling i morgen, fortæller Mads Váczy Kragh.

140527_jobcenter_skilt.jpg
Læs også
Færre går uden job: Ledigheden er på laveste niveau i ti år
140527_jobcenter_skilt.jpg
Læs også
Færre går uden job: Ledigheden er på laveste niveau i ti år

I Seesafe i Næstved regner man med, at væksten også vil fortsætte de kommende år:

- Vi har lige styrket vores salgsproces, og vi har lige fået en større detailkæde i Sverige, som vi skal servicere, så vi forventer fortsat en kraftig vækst de kommende år, siger Michael Frandsen.


Nyhedsoverblik