Jævndøgnsweekend ender med sommerlig eftermiddag i øst

I weekenden, hvor natten officielt bliver længere end dagen, kan vi se frem til lunt efterårsvejr, lover DMI.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Weekendens vejr bliver en blandet landhandel med både sol, skyer og en smule regn. Søndag kan bornholmerne og sjællænderne dog se frem til en sommerlig eftermiddag med op til 20 grader.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Frank Nielsen tidligt fredag morgen.

quote Der kommer en varmefront ind først på dagen, som giver mange skyer til hele landet. Lidt regn kan der også komme

Frank Nielsen, vagthavende meteorolog ved DMI

- Fredag starter vi ud med et meget opdelt land. Vi har skyer mod vest og skyer mod øst, og så har vi et smørhul fra Vendsyssel ned over Østjylland, Fyn og Vestsjælland, hvor der faktisk er gode chancer for sol og op til 17 grader.

- Samtidig ser det ud til, at der bliver ret svage vindforhold dagen igennem. Det er kun Bornholm, der kan få lidt regn, siger han.

 Varmefront indover fra øs

Lørdag bliver fordelingen af vejret lidt anderledes.

- Der får vi måske lidt sol i den sydvestlige del af landet, men ellers mest skyet vejr, lidt dryppen og temperaturer omkring de 15 grader, siger Frank Nielsen, der spår, at der bliver varmest i Sydvestjylland. 

Klokken 22.02 fredag aften den 22. september står solen lodret over ækvator. De næste tre måneder vil dagene kortes indtil vintersolhverv den 21. december.
Klokken 22.02 fredag aften den 22. september står solen lodret over ækvator. De næste tre måneder vil dagene kortes indtil vintersolhverv den 21. december. Foto: TV 2 Vejret

Søndag bliver til gengæld en interessant dag, vurderer meteorologen, da vi får en varmefront indover fra øst.

- Der kommer en varmefront ind først på dagen, som giver mange skyer til hele landet. Lidt regn kan der også komme, siger han. 

- Men om eftermiddagen klarer det op på Bornholm og Sjælland. Her kan temperaturen nå op på 18-20 grader, så det bliver jo næsten sommer søndag eftermiddag.

- Desværre når den varme luft først til Jylland, når solen næsten er gået ned, tilføjer han.

Dagen er syv timer lang

Fredag er det desuden efterårsjævndøgn. Det betyder ifølge DMI, at vi astronomisk set bevæger os ind i vinterhalvåret, hvor natten er længere end dagen.

Sådan vil det være frem til 20. marts 2018, hvor dagen igen overhaler natten i længde.

Læs også
Smukt naturfænomen: Sort sol filmet mellem Lolland og Falster
Læs også
Smukt naturfænomen: Sort sol filmet mellem Lolland og Falster

Men inden vi når så langt, så bliver dagene kortere og kortere frem til vintersolhverv, hvor dagslængden når sit minimum. Det sker 21. december, hvor Solens højeste punkt vender ved den sydlige vendekreds.

Til den tid er dagen blot syv timer lang.


Nyhedsoverblik