It-direktør efter bestikkelsessag: Store kontrakter kan ikke vindes ærligt

Det er umuligt at vinde it-kontrakter på ærlig vis, lyder det fra it-direktør Mogens Nørgaard som kommentar oven på bestikkelsessagen fra Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det handler tilsyneladende om de rigtige forbindelser, når der skal indgås aftaler om kontrakter i it-branchen. I hvert fald siger it-direktør Mogens Nørgaard til Ekstra Bladet onsdag, at det er uvurderligt at blive introduceret til de rigtige personer.

Kommentaren kommer i kølvandet på den store bestikkelsessag i Region Sjælland, hvor en højt placeret medarbejder er sigtet for at have modtaget bestikkelse. Derudover er en leder i Rigspolitiet og en ansat i Kriminalforsorgen sigtet for at have modtaget bestikkelse, mens tre personer fra it-branchen er sigtet for at have tilbudt rejser og stillet en konto med en million kroner til rådighed for de involverede i sagen. tilsyneladende med henblik på at smøre dem i forhold til at få it-kontrakter i hus.

Lars Løkke på ferie med sigtet it-chef

Ekstra Bladet skriver onsdag, at også den kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har været i kontakt med en af de sigtede og varetægtsfængslede personer i sagen og skal i foråret have været på Mallorca og boet sammen med en af de sigtede it-topchefer i dennes luksusvilla, hvilket bekræftes af en it-direktør, der var med. Han understreger dog, at turen var privat.

Privat eller ej så kan det ifølge Mogens Nørgaard have afgørende betydning at have gode forbindelser de rigtige steder.

- Hvis man via en politisk kontakt kan blive introduceret til den helt rigtige embedsmand, der sidder med udbudsmaterialet, så vinder man. Det er uvurderligt, og man kan ikke vinde de store it-kontrakter på ærlig vis, siger han.

I alt 13 personer blev anholdt og sigtet i bestikkelssagen den 9. juni. Heraf blev seks varetægtsfængslet frem til 2. juli. De har alle sammen kæret kendelsen til landsretten, som i dag onsdag fortsætter med at behandle kæringen.

Læs også: Bestikkelsessag: Atea Danmark undersøges af politiet
Læs også: Eksperter: Bestikkelsessag den største af sin art

Læs også: Topchefer med tætte forbindelser blandt de sigtede

Læs også: Næstformand i Regionsrådet rystet over bestikkelsesanklager
Læs også: Politi: Bestikkelsessager sjældne i Danmark
Læs også: 17 adresser ransaget i bestikkelsessag
Læs også: Bestikkelssag: Politichef og regionchef i grundlovsforhør
Læs også: It-firma gav offentligt ansatte en million kroner
Læs også: 13 personer anholdt for mulig bestikkelse i Region Sjælland
Læa også: Bestikkelsessag: Syv personer løsladt men stadig sigtede


Nyhedsoverblik