Ingen Reumert-priser til sjællandske forestillinger

To nomineringer til sjællandske forestillinger kastede desværre ingen priser af sig, da Årets Reumert-priserne blev uddelt lørdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det blev ved to flotte nomineringer til 'Soldaten' og 'KLINT', som måtte gå tomhændede hjem fra prisuddelingen i Skuespilhuset.

'Soldaten' blev opført på Teatret Fair Play i Holbæk og var nomineret i kategorien 'Årets Børne-/Ungdomsforestilling'. Vinderen af kategorien blev dog 'Gerdas rejse' fra Teater Refleksion i Aarhus.

'Soldaten' handler om en hjemsendt soldat, der overlevede et angreb med vejsidebombe ved fronten, og søger ud i skoven for at bo dér. Forestillingen er skrevet af Robert Reinhold, blev instrueret af Robert Parr og blev spillet skuespillerne Maria la Cour og Mikkel Hansen. 

soldaten6.jpg
Læs også
Forestillingen "Soldaten" er nomineret til en Reumert
soldaten6.jpg
Læs også
Forestillingen "Soldaten" er nomineret til en Reumert

- Jeg synes, det er dejligt, at vi på den måde får en form for blåstempling af det, vi går og laver. Det er jo teaterbranchen selv, som uddeler priserne, sagde Robert Parr til Nordvestnyt, da nomineringen blev annonceret.

- Nok den mest prestigefyldte pris

Historien om Stevns Klint var omdrejningpunktet, da den musikdramatiske forestilling 'KLINT' blev opført i Boesdal Kalkbrud på Stevns i august 2016.

Stykket var nomineret til prisen for 'Årets Performance', som dog endte med at gå til Hotel Pro Forma-stykket 'NeoArctic'. Inden prisuddelingen var enaf de to kvinder bag stykket, Lene Vestergård, dog mere end tilfreds med at være blevet nomineret.

- Nu er det nok den mest prestigefyldte pris inden for sigende kunst i danmark. Hårene rejser sig på en, når man bliver nomineret. Jeg havde ikke set det komme - det er fantastisk, sagde Lene Vestergård til TV ØST. 

KLINT
Læs også
Forestilling om Stevns Klint nomineret til Reumert-pris
KLINT
Læs også
Forestilling om Stevns Klint nomineret til Reumert-pris

Nyhedsoverblik