Ingen respekt for blå blink

Politi og brandvæsen i Midt- og Vestsjælland har svært ved at komme gennem trafikken. Det skriver Dagbladet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

På trods af blå blink og sirener flytter bilisterne sig ofte ikke lige med det samme for et udrykningskøretøj, skriver avisen.

- Vi oplever tit, at folk ikke holder tilbage for os. De er simpelthen ikke opmærksomme, og jeg ved ikke, om det er, fordi
de sidder og sms'er, hører høj musik eller hvad det er, siger Flemming Krog-Meyer, sprængstofhundefører i Midt- og
Vestsjællands Politi.