Ingen Michelin-stjerner her i regionen

Klokken 9 torsdag blev den nye nordiske Michelin-spiseguide offentligt, og selv om den for første gang kiggede udenfor København, blev det ikke til stjerner her

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Babette i Vordingborg, Dragsholm Slot og Frederiksminde Kro i Præstø er nogle af de restauranter, som har niveauet til en Michelin-stjerne, men det blev det ikke til i år.

Selv om den prestigefyldte guide for første gang dryssede stjerner over steder udenfor København, var det kun Aarhus, der blev hædret med hele tre stjerner. Restauranterne Frederikshøj, Substans og Gastronomé fik hver en stjerne.

Bent Christensen fra Den Danske Spiseguide havde ellers peget på Dragsholm Slot, Babette og Frederiksminde Kro her i regionen som muligheder, hvis guiden bevægede sig længere ud i provinsen, men det blev det altså ikke til. Men som Garry Dawson fra Henne Kirkeby Kro i Vestjylland siger, så er en Michelin-stjerne værd at vente på.

- Vi kan godt vente et år, hvis vi bare får en stjerne på et tidspunkt, siger han til DR Nyheder.


Nyhedsoverblik