Indbrudsrekord i 2008 (Video)

Sidste år slog antallet af indbrud i Danmark alle rekorder, med en stigning på 20 procent. I vores region var det endnu værre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kort før jul vågnede Anita Mansø om natten, og kunne høre at nogen gik rundt i huset.

- Man kan tydeligt høre, at gulvet i køkkenet knirker meget, og det troede jeg jo var min mand, der var ude i køkkenet. Men det var jo så ikke ham, siger hun.

Hun vækkede sin mand. De stod op, og gennemsøgte huset.

- Min mand går ind igennem gangen, og jeg går ind i stuen for at se om jeg kan se noget.

Da hun kom ind i stuen, så hun et lys udenfor huset. Der sad de to indbrudstyve og gemte sig. Hun råbte på sin mand, og tyvene stak af.

TV2 ØST har besøgt Anita Mansø. Se video herunder:
[video:flv:090120_indbrud.flv]

Anita Mansø er langt fra den eneste, der havde ubudne gæster sidste år. Faktisk var tallet rekordhøjt i hele landet.

I vores region var der 3539 indbrud i 2007. Sidste år var det steget til over 5000. Altså en stigning på over 1500 indbrud, eller mere end 40 procent.

De mange indbrud sætter spor, hos dem det går ud over.

- Man synes hele tiden, at man hører nogle lyde. Man er bange for at de kommer igen. Det der gør en ekstra bange er, at man ved, at de ikke skyer nogle midler. Jeg ved, at de har været ude i min skuffe og tage en kniv, siger Anita Mansø.


Nyhedsoverblik